Gå til indhold
Kerneaktører og unge er nøglen til et aktivt byliv i Vejen

Pressemeddelelse -

Kerneaktører og unge er nøglen til et aktivt byliv i Vejen

Vejen midtby summer igen af liv. Butikkerne er genåbnet efter corona-lukningen. Tiden er nu igen til at kigge længere frem, og her er der fortsat mørke skyer i horisonten. De langsigtede effekter af corono-krisen er endnu ukendte for butikkerne, og provinsbyerne er fortsat truet af stigende internethandel og storcentre. Så hvordan kan Vejen midtby bevare et aktivt byliv i fremtiden? Det vil Vejen Kommune og Realdania undersøge ved at analysere midtbyens potentialer.

- Det er vigtigt for os, at vi tager et åbent perspektiv på midtbyens udvikling. Der er mange veje til at skabe mere liv og transformation i en by, så vi skal finde den vej, der passer bedst til Vejen. En vej kunne være flere etageboliger, så flere kan bo i midtbyen. Eller måske skal midtbyens lokaler moderniseres, så de bliver mere attraktive for kædebutikker. Det kunne også være at der skal arbejdes for at få flere fritidstilbud som eksempelvis biograf, legeland eller spillesteder i midtbyen, forklarer Peer Rexen, der er chef for Erhverv og borgerservice i Vejen Kommune.

Projektet gennemføres af Vejen Kommune og Realdania, og Peer Rexen understreger, at der i processen vil være stort fokus på, at analysen ikke så meget handler om hvad kommunen kan gøre, men mere om hvordan man kan øge de private investeringer i byen – både i bygninger, lokaler og aktiviteter.

- Vejen midtby er strukturmæssigt en gammel stationsby, hvor banegården er i centrum, og hvor færdsel sker med bil. Derfor er der også rigtigt mange parkeringspladser, og de fleste butikker ligger på række langs Nørregade og Søndergade. Men hvordan skabes byliv mellem de mange biler? Måske skal vi i fremtiden se veje og pladser have mere end en funktion? spørger Peer Rexen.

Vejen Kommune og Realdania har valgt at Urland skal være hovedrådgiver på projektet. Urland har stor erfaring og kompetence indenfor arbejde med strategi og udvikling af danske byer og landområder. Urland går nu i gang med at analyse midtbyens fysiske potentialer som bygninger, butikslokaler og byrum, hvorefter de skal sammenholdes med mulige scenarier for en kommende udvikling med markedsanalyser og vurderinger af realiserbarhed. Men der vil også være fokus på ikke-fysiske potentialer som kultur, identitet og samarbejde mellem byens nøgleaktører.

Byens aktører spiller en hovedrolle i processen. De skal hjælpe med at få de gode ideer, og de skal sikre ejerskab og grobund for at de foreslåede initiativer kan realiseres. Allerede fra starten af projektet indbydes byens aktører derfor til en målrettet dialog omkring midtbyens fremtidige udvikling. Aktørerne mødtes første gang i denne uge, og det var ifølge Ditte Marquard Jessen, partner og projektchef i Urland et godt opstartsmøde:

- Aktørerne har forskellige baggrunde og indgange til det kommende samarbejde, men vil alle kunne bidrage med deres personlige vinkler ind i processen. Aktørerne vil blive inddraget i beslutninger omkring analysearbejdet, og det er målet, at de vil komme til at fungere som ambassadører for nye initiativer for udviklingen.

Også byens unge er vigtige aktører i midtbyudviklingen, og derfor har Vejen Kommune og Urland lagt en særlig plan for at få denne gruppe i tale. Det skal ske ved at række ud til ungemiljøer gennem de sociale medier, så de unge kommer i tale via deres egne platforme. De unge er traditionelt den gruppe, så skal mest byliv. Det er derfor vigtigt at få belyst deres synspunkter og holdninger til byen og byrummene.

Projektarbejdet foregår de kommende måneder, og den endelige rapport forventes klar til efteråret.

Billedet er fra mødet i kerneaktørgruppen, som netop er afholdt. 

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Peer M. Rexen

Peer M. Rexen

Chef for Erhverv og Borgerservice 23841044

Ditte Marquard Jessen

Partner og projektchef, Urland 93858923

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark