Gå til indhold
Idrætsfolk og spejdere hædres til marts – nu skal kandidaterne findes

Pressemeddelelse -

Idrætsfolk og spejdere hædres til marts – nu skal kandidaterne findes

Når det årlige arrangement Hædring finder sted den 24. marts, foregår det i Rødding Centret. I fokus er de aktive foreningsfolk, der denne aften får et velfortjent klap på skulderen.

Hvert år indstilles idrætsudøvere og spejdere, der har opnået flotte resultater året før til at blive fremhævet og anerkendt til arrangementet Hædring. Samtidigt uddeles Lederprisen og Foreningsprisen 2021 samt en hyldest til ledere, der generøst har givet af deres fritid gennem 25 år eller mere.

Før dette arrangement løber af stablen, skal der dog hentes indstillinger ind fra foreningerne. Det gør de via formularer på https://vejen.dk/hædring senest den 24. januar.

- Vi glæder os over, at foreningslivet stadig er i gang på trods af Corona-situationen. Vi ved, hvor vigtigt det er for folks velbefindende, at de kommer af sted til deres foreningsaktiviteter. Derfor glæder vi os også rigtigt meget i Folkeoplysningsudvalget til at kunne holde arrangement, der anerkender al den tid og energi, folk bruger på deres idræt eller fritidsaktivitet og på at være frivillig i foreningslivet. Vi håber at foreningerne vil melde en masse gode kandidater ind til Hædring og til Lederprisen og Foreningsprisen, siger Jan Møller Pedersen, formand for folkeoplysningsudvalget.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Jan Møller Pedersen

formand for Folkeoplysningsudvalget 31 70 56 80

Karina Mulbjerg Hessellund

Administrativ medarbejder Kultur & Fritid, Vejen Kommune 7996 6382

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark