Gå til indhold
Hvem skal have Talentprisen og Kulturprisen i år?

Pressemeddelelse -

Hvem skal have Talentprisen og Kulturprisen i år?

Kulturelt Samråd er på udkig efter værdige kandidater til Kulturprisen og den nye Talentpris, der blev uddelt første gang i 2021. Alle kan inden 1. juni indstille personer, de synes fortjener anerkendelsen. Priserne uddeles til efteråret.

Kulturelt Samråd i Vejen Kommune uddeler to priser, der skal anerkende og opmuntre personer, der gør en forskel og en stor indsats. Kulturprisen og Talentprisen.

”Vi giver Kulturprisen til den ildsjæl, som giver en masse af sig selv og sin tid for at skabe kulturelle tilbud i kommunen. Spørg dig selv, hvem du kender, som det lokale kulturliv virkelig ville savne, hvis de ikke var der. Så er det måske ham eller hende – eller måske en hel forening, du skal indstille til Kulturprisen. Med Talentprisen vil vi give anerkendelse til en ung mellem 10 og 25, som har et talent inden for en kulturel genre og virkelig knokler på for at udvikle det talent. Vi håber at få nogle rigtig gode bud til begge priser,” fortæller Lone Houmann Holst, der er formand for Kulturelt Samråd.

Sådan indstiller man en kandidat til priserne
Kender man et ungt talent mellem 10 og 25 år, skal man sende en indstilling via en formular på www.vejen.dk/talentprisenog fortælle, hvorfor hun eller han fortjener den. Fortæl, hvilket særligt talent personen har og hvordan vedkommende er et godt forbillede for andre unge. Fristen er 1. juni.

Fristen 1. juni gælder også for Kulturprisen, der gives til en ildsjæl eller forening, der har sat sit præg på kulturlivet i Vejen Kommune. Her indstilles via formularen på www.vejen.dk/kulturprisen. Begge priser uddeles samtidigt til efteråret til en kulturaften for alle interesserede.

Tidligere modtagere af Talentprisen
2021: Karoline Toksvig Gammelgaard

Tidligere modtagere af Kulturprisen
2021: Grethe Brinch Knudsen, Børnekultur på Tværs
2020: Jels Vikingespil
2019: Studio 73
2018: Else Schjødt Koch, Kunst 6630
2017: Jørgen Steinicke, Sydjysk Kunstforening og Galleri46
2016: Anita Moesgaard Nielsen, Holmeå Kunstforening
2015: Jens Ejnar Iversen, Brørup Bios Venner
2014: Leif Bolvig, Rødding Bio
2013: Jørgen Schmidt, Vejen Garden

Billedtekst: Sidste år fik Karoline Toksvig Gammelgaard Talentprisen. Hun ses her sammen med Lone Houmann Holst, Charlotte Klausen og Bo Vonsbæk fra Kulturelt Samråd.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Lone Houmann Holst

Formand for Kulturelt Samråd i Vejen Kommune 20 97 43 72

Charlotte Thomsen

Kultur- og turismekonsulent, Vejen Kommune 23748826

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark