Pressemeddelelse -
Hele ældreområdet bliver klædt godt på
Arbejdstøj er ikke bare arbejdstøj. Derfor er det også en længere proces, når et stort fagområde som ældreplejen i Vejen Kommune med cirka 650 ansatte skal have nyt arbejdstøj.
Den proces er ved at være afsluttet, og de første medarbejdere kunne tage det nye tøj i brug ved et lille event på Brørup Sundhedscenter, som skulle markere, at der nu er nyt arbejdstøj til de ansatte.
Her viste medarbejdere fra Brørup Hjemmepleje tøjet frem. Ved udvælgelse af tøjet er der lagt vægt på at inddrage medarbejderne, så der har været repræsentanter med fra medarbejderne herunder også arbejdsmiljørepræsentanter.
Der er valgt noget tøj som er rigtig godt at bevæge sig i, når medarbejderne skal hjælpe borgerne. Samtidigt skal de ansatte fremstå som professionelle og faglig dygtige, derfor er der lagt vægt på, at tøjet giver medarbejderne et præsentabelt udtryk.
Sikkerheden har været vigtig for det overtøj de udekørende får, så det er synligt i trafikken. Der er også tænkt på borgernes sikkerhed, så Vejen Kommunes logo er præget på tøjet, så borgerne ved, at de kan kende medarbejdere på logoet. Både hvis medarbejderne har overtøjet på, og hvis de kun bruger den tynde inderjakke.
Medarbejderne har ventet i mere end seks måneder på at få det nye tøj, fordi Corona-nedlukningen betød at det ikke var muligt at samle medarbejderne for at opmåle dem, og senere blev et skib med bukser forsinket af den afbrudte sejlads i Suez -kanalen. Alle områdets afdelinger fik i øvrigt kage for at fejre den nye beklædning, og som tak for tålmodigheden over den lange ventetid på tøjet.
Og nu er tøjet klar til brug for de mange medarbejdere på ældreområdet i Vejen.
Emner
Kategorier
Regions
Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.
Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.
Vejen Kommune