Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Handicappolitikken og de handicappolitiske mål er på plads

Der arbejdes for, at borgere med handicap får god støtte og hjælp til at komme i både kommunale praktikker og i jobs, og der skal være størst mulig læsevenlighed og webtilgængelighed på Vejen Kommunes websites.

Det er nogle af målene for Vejen Kommunes handicappolitik for 2023 og 2024, som byrådet netop har godkendt.

Handicaprådet har bidraget med inspiration til drøftelser i de politiske udvalg.

- Processen og samarbejdet mellem handicaprådet og de enkelte fagudvalg har fungeret rigtig fint, og jeg har oplevet stort engagement i såvel forvaltningerne som de politiske udvalg. Processen har helt sikkert medvirket til at sætte meget mere fokus på betydningen af vores handicappolitik, og dermed forhåbentlig også skabt større indsigt og forståelse for handicappedes livsvilkår, siger formand for handicaprådet Kai Østergaard.

Nu begynder administrationen arbejdet med de handicappolitiske mål, og i løbet af efteråret 2024 vil både udvalg og handicapråd få en status på, hvordan det går med arbejdet indenfor de enkelte fagområder.

Formand for handicaprådet Kai Østergaard glæder sig over, at handicappolitikken nu endelig er blevet udmøntet overalt i Vejen Kommune, og ser frem til at resultaterne heraf tydeligt kan ses, til gavn og glæde for borgere med funktionsnedsættelser.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anja Maarslet

Anja Maarslet

Pressekontakt Chefkonsulent 2910 2031
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark