Fokus på pårørende i ny kampagne, der skal sætte en stopper for narkokørsel blandt unge

Tallene for narkokørsel er højere end nogensinde før. Med en ny kampagne giver Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen talerøret til pårørende for at komme ind under huden på de unge og vise, at narkokørsel kan få alvorlige konsekvenser.

På trods af store bøder og frakendelse af kørekortet er det endnu ikke lykkedes at bryde den voldsomme udvikling i antallet af unge, der kører med trafikfarlige stoffer i blodet.

I 2019 blev 1.275 personer i Syd- og Sønderjylland sigtet for at køre med ulovlige stoffer i blodet. Samme tendens blev dokumenteret i 2020, hvor 1.460 personer blev sigtet for narkokørsel. Til sammenligning tæller spritkørsel i de to år udelukkende i alt 978 sigtelser.

Derfor er Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med kommunerne i politikredsen gået sammen om en ny kampagne mod narkokørsel.

Fokus på de pårørende

Hvor den første kampagne var en dødstatovering rettet mod narkobilisten, retter den nye kampagne blikket mod de pårørende og giver alle dem, der har mistet til narkokørsel, en stemme.

Kampagnen er bygget op om unges pårørendefortællinger samt vigtige øjeblikke, der fylder resten af livet: Euforiske privatfester. Roskilde Festival på skuldrene af sin bedste ven. Trilleture med vennerne på bagsædet. Throwbacks på Instagram. Lange krammere og våde kys i bilvasken...

Rasmus Friis Wehding fra Gesten mistede sin studiekammerat, sin bror og sin bedste ven for henholdsvis 11, 12 og 14 år siden. Selvom det efterhånden er mange år siden, har han stadig minderne i behold:

- Jeg glemmer aldrig den sidste samtale, jeg har haft med de tre. Ligesom jeg heller aldrig glemmer det telefonopkald eller den situation jeg var i den nat, hvor jeg fik beskeden om, at de havde mistet livet, fortæller han.

I alle tre situationer, var de på vej hjem eller videre fra en fest – alle påvirket af enten spiritus eller narko.

- Som ung er man frygtløs og tænker ikke over, at man ikke er udødelig. Vi har sikkert alle lavet nogle dumme ting i livet. Men især som ung tænker man ikke på konsekvensen af sine handlinger. Når nogen går bort, påvirker det ikke kun de nærmeste, men også en hel omgangskreds. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat fokus på problemet med både narko- og spirituskørsel, fortæller Rasmus, og bekræfter udsagnene herunder.

Når man mister en ven eller et familiemedlem til narkokørsel, går minderne i opløsning. De forsvinder ikke bare fra fortiden, men også nutiden og fremtiden. Den fremtid, de aldrig får lov at opleve. De efterlader et helt liv, de pårørende og alle minderne, de var en del af. De bliver et tomrum. Bogstaveligt talt. De er der, men de er der ikke.

Kunsten at bryde et tabu ned

Selvom narkokørsel efterhånden er et større problem end spritkørsel, er det et tabu, som ikke mange taler om. Men det er vigtigere end nogensinde før at finde modet frem til at sætte ord på narkokørsel, der både er ulovligt og kan få alvorlige konsekvenser.

For undersøgelser viser, at risikoen for færdselsuheld stiger op til tre gange, hvis personen har hash i blodet, og op til 10 gange, hvis personen har kokain i blodet. Endeligt er risikoen op til 200 gange større for færdselsuheld, hvis personen har en kombination af stoffer og alkohol i blodet.

- Mange er berøringsangste, når det gælder narkokørsel. Netop derfor skal den nye kampagne bryde igennem en mur af tavshed, siger projekt- og trafiksikkerhedskoordinator Anders Pedersen fra Vejen Kommune.

Indsatsen står på skuldrene af et eksisterende kampagneunivers fra 2020 og skal fortsætte med at bryde tabuer om narkokørsel ned og gøre de unge trafikanter bevidste om, at det er alt andet end i orden at være påvirket, når man sætter sig bag rattet.

Konklusionen er helt klar: Narkokørsel er det nye spritkørsel, og det er ikke længere et nyt fænomen, men har slået rødder i ungdomskulturen. Det kræver strategiske indsatser over hele linjen fra forebyggende politiindsatser til offensive adfærdskampagner at vende udviklingen. Vi kan ikke kun straffe os ud af denne problemstilling, siger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

Faktaboks:

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi