Gå til indhold
Et væld af genforeningsarrangementer

Pressemeddelelse -

Et væld af genforeningsarrangementer

- Det er fantastisk at se, hvordan vores lokale foreninger i den grad har taget Genforeningen 2020 til sig. Overalt i Vejen Kommune kommer det resten af året til at summe af aktiviteter i Genforeningens tegn, konstaterer borgmester Egon Fræhr.

I 2020 er det 100 år siden sønderjyderne fik mulighed for at stemme om, hvorvidt de ønskede at høre til Tyskland eller Danmark. De valgte som bekendt Danmark, og vi fik den nuværende grænse. Det var en vigtig historisk begivenhed, og den fredelige måde mindretal på begge sider af grænsen har levet med flertallet siden da er et forbillede for resten af verden.

100-året for Genforeningen markeres med flere hundrede arrangementer i hele landet. I Vejen er de største begivenheder i anledningen af genforeningen 2020 Folkefesten den 14. juni samt dronningebesøget den 9. juli. Begge begivenheder er åbne for alle, og finder sted i Skibelund Krat. Der arbejdes fortsat på indholdet.

Alle arrangementer kan ses på www.genforeningen2020.dk/vejen.

De er også samlet i en folder, som kan ses på www.vejen.dk/genforeningsarrangementer og hentes på blandt andet biblioteker fra fredag uge 5. 

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669

Charlotte Thomsen

Kultur- og turismekonsulent 79966383
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark