Gå til indhold
Du kan trygt stemme til valget tirsdag

Pressemeddelelse -

Du kan trygt stemme til valget tirsdag

Vejen Kommune er klar til valget og har fokus på, at det skal være trygt for den enkelte borger.

I Vejen Kommune følger valgsekretariatet med i både smittetal, udmeldinger fra sundhedsmyndighederne og de retningslinjer, som er i forbindelse med valget. Der er f.eks. indkøbt 30.000 kuglepenne, så den enkelte vælger kan få sin egen kuglepen, der ikke genbruges. Vælgerne er dog også velkommen til at medbringe sit eget skriveredskab.

  • Det er vigtigt for demokratiet, at så mange vælgere som muligt bruger deres stemme på valgdagen og vi vil gerne fastholde en høj stemmeprocent i Vejen Kommune, som vi har tradition for. Derfor er det vigtigt, at alle vælgere føler sig trygge ved at komme hen til vores afstemningssteder siger Borgmester Egon Fræhr.

Der vil være sprit, mundbind og engangshandsker på valgstederne, så det er trygt at komme hen for at stemme. Men kommunen vil gerne appellere til vælgerne om, at de undgår at komme på samme tid.

  • Vi passer godt på jer, men er du utryg, på grund den stigende smitte med corona, ved at skulle stå i kø med mange mennesker på valgdagen, så overvej om du kan komme på et tidspunkt, hvor der typisk ikke er så mange mennesker, siger Kommunaldirektør Ole Slot

  • På valgdagen er der ofte mange, der kommer, når valgstedet åbner kl. 8.00 og der er igen travlt mellem kl. 16-18. Så hvis det er muligt, så prøv at vælge et andet tidspunkt at stemme, hvis du vil undgå kø, fortsætter Ole Slot.

Alternativt er der åben for at brevstemme i Borgerservice i Vejen, hvor der er ekstraordinært åbent torsdag den 11. november til kl. 19.00 og fredag den 12. november til klokken 16.00.

Det vil være muligt at stemme udenfor på valgstedet. Det vil blive håndteret på det enkelte valgsted, hvor der vil være et skilt udenfor med telefonnummer og kontakt til de valgtilforordnede inde i bygningen, der vil komme ud til borgeren.

Valget åbnes klokken 8.00 på de 19 valgsteder og lukkes klokken 20.00.


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669
Ole Slot

Ole Slot

Kommunaldirektør 30170900

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark