Gå til indhold
Brugte mundbind og visirer skal i skraldespanden

Pressemeddelelse -

Brugte mundbind og visirer skal i skraldespanden

Vejen Kommune opfordrer borgere til at smide brugte mundbind ud korrekt

Værnemidler så som mundbind, visir samt plastikhandsker og håndsprit er blevet en del af de flestes hverdag. I takt med at brugen af blandt andet mundbind vokser, gør mængden af udtjente og kasserede mundbind det samme. Det skaber udfordringer både i hjemmene og institutionerne.

Vejen Kommunes renovatør oplever, at borgerne smider brugte mundbind i genbrugsbeholderen i stedet for i skraldespanden. Derfor opfordrer kommunen nu borgerne til at være opmærksomme på, hvordan de smider de brugte mundbind ud:

-Alle brugere af værnemidler har et ansvar for, at eksempelvis mundbind med en eventuel virus ikke overføres til andre. Når et mundbind er brugt, kan det øge smittespredning. Derfor skal det i skraldespanden og ikke i genbrugsbeholderen, selvom det er lavet af papir siger Jens Peder Matthiesen, der er chefkonsulent på området affald og genbrug.

Borgere, der benytter offentlig transport, er rigtig gode til at smide brugte mundbind i skraldespanden eller at tage dem med hjem. Vejen Kommune oplever ikke, at der ligger mange mundbind og flyder ved banegårde og busstoppesteder.

Andre udtjente værnemidler som eksempelvis handsker og visirer er også restaffald og skal bortskaffes som sådan – nemlig i skraldespanden.

Håndspritbeholdere

Plastbeholdere til håndsprit skal samles sammen og afleveres på genbrugspladsen som farligt affald. Beholderen med håndsprit kan antænde, og selv små gnister kan forårsage dette - derfor skal håndspritbeholderen afleveres som farligt affald.

Faktaboks:

Vejen Kommune opfordrer til, at engangsmundbind og andre værnemidler smides forsvarligt væk efter brug:

1.Smid brugte mundbind, visirer og engangshandsker direkte i en skraldespand (ikke i en genbrugsbeholder).

2.Bind en knude på skraldeposen inden den kommer i dagrenovationsbeholderen.

3.Er der ikke en skraldespand i nærheden, så tag dit brugte mundbind, visir eller engangshandsker med dig, og smid det ud, når du kommer hjem.

4.Plastbeholdere til håndsprit skal afleveres på genbrugspladsen som farligt affald.

Billedtekst

Vejen Kommunes renovatør lægger en seddel i postkassen hos de borgere, der sorterer forkert. 

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Peter Hansen

Peter Hansen

Afdelingschef, teknik og miljø 79966200

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark