Gå til indhold
Brørup-virksomhed er leverandør til en lang række brancher

Pressemeddelelse -

Brørup-virksomhed er leverandør til en lang række brancher

Fra at være leverandør til det professionelle marked indenfor dækbranchen og autoværksteder, har virksomheden FLEX1ONE I Brørup udvidet markedet og har nu også inventar til værksteder i alle andre brancher og ikke mindst til private.

Det fortalte de blandt andet om, da borgmester Egon Fræhr og kommunaldirektør Ole Slot for nylig var inviteret på virksomhedsbesøg.

Virksomheden, der ligger i det gamle mejeri i Brørup, råder i dag over mere end 6000 m2, som ikke kun rummer lager, kontor, produktion, men også et helt utroligt flot showroom.
En del af virksomheden rummer deres egen udviklingsafdeling, hvor kreative og innovative ideer bliver foldet ud til prototyper. Her bliver mange af de ideer og tanker virksomhedens medarbejdere løbende bidrager med udviklet. Lige fra optimering i produktion til forbedringer af nuværende produkter og ikke mindst helt nye og spændende produkter til nye markeder.

Markedet for FLEX1ONE er foruden Danmark hele Norden og en række andre lande og virksomheden har i januar åbnet egen salgsafdeling i Norge. Størstedelen af deres produkter er dækservicemaskiner, værkstedsmaskiner og lifte, som primært produceres i Italien. I Brørup testes alt udstyr, og ofte bliver der eftermonteret dele i forhold til de kundetilpassede løsninger.

Virksomheden har et stort fokus på kvalitet, arbejdsmiljø og et godt sammenhold.

- Vi har brugt coronatiden på at udvikle nye produkter, forbedre vores løsninger og fået kontakt til nye markeder, så vi har haft nok og se til og vil kun se fremad, forklarer direktør Kenneth Kristensen.

I 2019 vandt FLEX1ONE, med brandet AHCON prisen ”Årets Innovation” ved Motorgalan 2019 i Sverige, og var desuden nomineret til Danish Design Award for Deres WHEEL TROLLEY EASY LIFT, som er en videreudvikling og patenteret version af WHEEL TROLLEY som de også sælger i USA.
ACHON er brandet under FLEX1ONE der producerer niche- og highend produkter til ergonomisk og sikker samt strømlinede workflows til håndtering af hjul på dækværksteder.
Produkterne under det 50 år gamle brand, AHCON udvikles og produceres i smede- og montageværkstedet i Brørup, hvor 10 medarbejdere hver dag slår deres folder. i alt er der 32 ansatte i virksomheden.

Billedtekst: Direktør Kenneth Kristensen og marketingchef Jannie Nielsen viste rundt på virksomheden FLEX1ONE A/S, da bormester Egon Fræhr og kommunaldirektør Ole Slot var på virksomhedsbesøg. 

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669

Jannie Nielsen

Marketing- og HR-chef FLEX1ONE A/S 76152500

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark