Gå til indhold
Ansatte i Vejen Kommune trives på jobbet

Pressemeddelelse -

Ansatte i Vejen Kommune trives på jobbet

2888 medarbejdere i Vejen Kommune har modtaget en række spørgsmål om, hvordan de har det på deres job i Vejen Kommune. Hele 2578 har svaret, og med en svarprocent på 89 giver trivselsundersøgelsen et godt billede af, hvordan medarbejderne i Vejen Kommune har det.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi får så høj en svarprocent. Det gør, at vi får et meget præcist billede af, hvordan medarbejderne i Vejen Kommune har det på jobbet. Vi arbejder hele tiden i fællesskab på at skabe en attraktiv arbejdsplads, fastslår kommunaldirektør Ole Slot.

Overordnet set er tilfredsheden høj, og ligger på samme niveau som undersøgelsen i 2016. Trivselsundersøgelsen gennemføres hver tredje år, og ud fra resultaterne udvælger Hovedudvalget en række fokusområder.

- Denne gang skal der arbejdes med blandt andet krænkende handlinger. Vi har ikke mange af den type handlinger, men ligegyldigt hvor mange vi har, så er det en for mange, og vi fortsætter med at arbejde med de ting, der er vigtige for trivslen, siger Per Friis Andersen, der er næstformand i Hovedudvalget.

Både arbejdsmiljøgrupperne og ledelsen vil fortsat arbejde med trivsel, og i den forbindelse afholdes der en intern temadag som opfølgning på undersøgelsen.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anja Maarslet

Anja Maarslet

Pressekontakt Chefkonsulent 2910 2031
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark