Gå til indhold
400 borgere blev vaccineret

Pressemeddelelse -

400 borgere blev vaccineret

Solen skinnede over Vejen på den første vaccinationsdag i Troldesalen. Her var der, som mange andre steder i landet, generalprøve på vaccination i større skala, så vi er klar til når der forhåbentligt inden længe kommer flere vacciner til landet, og flere dermed kan vaccineres.

Mandag blev 400 borgere vaccineret, og alt forløb planmæssigt. 75-årige Jane Holst fra Askov var den første borger der blev vaccineret i Troldesalen kl. 8.30.

Det var første gang, at Jane Holst blev vaccineret i sit voksenliv, så hun var ekstra spændt, og hun havde været lidt i tvivl, om hun ønskede at blive vaccineret. Jane bookede der for først sin tid i weekenden, og endte med at blive den allerførste borgere i Troldesalen som lod sig vaccinere. Jane Holst er til daglig aktiv, og når Corona ikke lukker ned for alle indendørs aktiviteter er hun aktiv deltagere på gymnastikhold i Vejen Idrætscenter.

Også borgmester Egon Fræhr var en tur forbi Troldesalen fra morgenstunden, dog ikke for at blive vaccineret men for at følge de første vaccinationer. 

- Jeg er stolt over, at det lykkes at få etableret et lokalt vaccinationscenter med hjælp fra dygtige medarbejdere både fra Vejen Idrætscenter, regionen og vores kommune, udtaler borgmester Egon Fræhr.

Generalprøven forløb roligt i Troldesalen og medarbejderne fra både Region Syddanmark og Vejen Kommune var klar på deres roller og opgaver ved indtjekning, i vaccinationssalen og efterfølgende under de 15 minutters overvågning. Blandt borgerne var der en god stemning, og det virkede til at borgerne havde set frem til deres første vaccination med Pfizer Biontech lokalt i Vejen Kommune.

- Efter generalprøven samler vi erfaringerne, da der sikkert er enkelte detaljer, som vi kan forbedre frem mod den 23. april og den 30. april, hvor vi vaccinerer igen. Enkelte borgere kommer for tidligt, det er så fint, hvis man først møder 10 minutter før man skal vaccineres.

Borgerne må gerne holde øje med deres e-boks, da det kun er borgere som er inviteret til vaccination, som kan booke tid i Trollesalen, siger Anne-Mette Dalgaard, der er afdelingschef for Sundhed og Sammenhæng i Vejen Kommune.

Hun tilføjer, at flere af de fremmødte på vaccinationsdagen spurgte til, hvordan vi sikrer at der ikke går vaccine til spilde.

- Det sikrer vi ved, at der på hver vaccinationsdag er lavet en akut liste med 30 personer, som tilhører gruppen som vi vaccinerer lige nu. Borgerne på akutlisten træder til og lægger skulder til, hvis en anden borger er forhindret eller udebliver på dagen. Vi har et klart mål, om at ingen af de kostbare vacciner må gå til spilde.

Billedtekst: Jane Holst var den første borger, der mandag morgen modtog vaccine i Troldesalen i Vejen. Borgmester Egon Fræhr fik en snak med hende, mens vaccinationen stod på. 

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anne-Mette Dalgaard

Afdelingschef Sundhed & Sammenhæng 21766625
Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark