Pressemeddelelse -
Yo Fok holder efterfest til Modeselektor i VEGA
,VEGA, Live Nation, FROST og Yo Fok præsenterer
Yo Fok holder efterfest til Modeselektor i VEGA
Den 14. februar indtages Store VEGA af de tyske electro-konger Modeselektor, der er kendt for at sætte dansegulvet under pres med tunge beats med melodiske strejf. Efter koncerten med Modeselektor fortsætter festen i Ideal Bar, hvor det danske fest-kollektiv Yo Fok giver den gas.
Efterfest med Yo Fok
Fest-kollektivet Yo Fok, der blandt andet tæller Eloq, Copyflex, Julius Sylvest og Dixone, står for at holde festen kørende, når Modeselektor går af scenen i Store VEGA.
I Ideal Bar vil Copyflex (billedet) fra Yo Fok forsætte festen med ”champagne bass” og andet godt fra de varme lande. Han siger selv, at det var Modeselektor, der inspirerede ham til at gå fra noise til klubmusikken.
Det bliver dermed mere end bare en koncert, når Modeselektor indtager VEGA – det bliver en gigantisk fest!
Modeselektor - et anmelderrost livenavn
Sidst Modeselektor var i Danmark var på Roskilde Festival 2012, og dette show fik både publikum og anmelderne op af stolene. Koncerten fik fire stjerner af Soundvenue og fem stjerner af Gaffa.
Gaffas anmelder skrev blandt andet: ”De (Modeselektor) har en særegen evne til at skabe hårdt trampende dansegulvfyldere med en poetisk, melodisk kant, som er beundringsværdig”.
Er man til elektronisk klubmusik, bliver det derfor en aften man ikke vil misse.
Fakta om koncerten og efterfesten
Koncert
Modeselektor (DE)
Torsdag 14. februar kl. 21
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
225 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere og køb billet til koncerten med Modeselektor i Store VEGA.
Efterfest
Yo Fok (DK)
Torsdag 14. februar kl. 23.30 ca.
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Gratis entré
Læs mere om efterfesten med Yo Fok i Ideal Bar.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.