Gå til indhold
Colin Stetson + Stian Westerhus - VEGA
Colin Stetson + Stian Westerhus - VEGA

Pressemeddelelse -

Virtuositetens nestorer Colin Stetson og Stian Westerhus kommer til VEGA

VEGA præsenterer
Virtuositetens nestorer Colin Stetson og Stian Westerhus kommer til VEGA

Colin Stetson og Stian Westerhus har netop annonceret deres transatlantiske drone-pagt. Den 18. december sørger de for at få tiden til at stå stille i Lille VEGA.


Den eminente saxofonist Colin Stetson har gennem en årrække leveret magiske, soniske rejser gennem eksplosive lydbilleder. Sammen med norske Stian Westerhus forvandler de to Lille VEGA til et palads af vellyd.

Colin Stetsons imponerede cv tæller samarbejder med indiemastodonter som Arcade Fire, Feist, TV on The Radio og The National. Musikmagasinet Exclaim har kaldt ham et musikalsk geni, og det vidner stjerneregnen af gode anmeldelser også om.

Han favner genre som jazz, klassisk, minimalisme, ambient dronemusik og metal i sit særegne musikalske univers, hvor hans bas-saxofon har sendt meditative rystelser gennem spillestederne overalt i verden.

Senest har han udgivet det anmelderroste soloalbum, When we were that what wept for the sea i maj, der fik The Quietus til at skrive i deres begejstrede anmeldelse:

“Colin Stetson's urgently composed dedication to his father proves that beauty and horror, fear and longing can exist at the same in the sublime of nature.”

Norske Stian Westerhus har i over 20 år stået i spidsen for sin generation ved at rykke og strække grænserne inden for et væld af genrer. Hans udtryksfulde stil på den elektriske guitar bøjer og forvrænger musikken i smukke og eksperimenterende lydlandskaber.

Westerhus er bedst kendt for sine solopræstationer, men har også i mange år været en meget eftertragtet musiker og har spillet med bl.a. Ulver, Pale Horses, Monolithic, Supersilent, John Paul Jones, Puma og Jaga Jazzist, blot for et nævne et lille udsnit.

Til december drager de to på turné sammen som 1017 i hele Europa, hvor de fremfører uudgivet, improviseret eksperimentel musik i den stil, der gjorde dem berømte og så ejendommelige inden for deres felt.

Fakta om koncerten:
1017 - Colin Stetson (US/CA) + Stian Westerhus (NO)
Mandag 18. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med 1017 - Colin Stetson + Stian Westerhus
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark