Gå til indhold
VETO - Fotokredit: Mads Mølgaard Helbæk
VETO - Fotokredit: Mads Mølgaard Helbæk

Pressemeddelelse -

VETO + VEGA – for første gang i seks år

VEGA præsenterer
VETO + VEGA – for første gang i seks år
Store VEGA kommer til at bølge i pulserende beats og rockede impulser den 31. maj, hvor VETO endelig er tilbage.


Med deres grænsesøgende, elektroniske rockunivers har VETO været et indflydelsesrigt bands på den danske musikscene gennem snart 20 år. Deres fire markante albumudgivelser og to EP’er, har gang på gang formået at hive både gamle som nye lyttere med på deres soniske rejse. VETO er et navn, der kun er vokset på den danske livescene.

Til sommer er bandet med Troels Abrahamsen i front tilbage igen, når de inviterer ind til, hvad der kun kan blive et sveddryppende møde mellem VETO og publikum.

Bandet fortæller: “Vi glæder os enormt meget til at komme ud og spille igen til sommer, men faktisk har vi ikke spillet en indendørs VETO-koncert siden 2018. Det skal vi til maj! Vores samarbejde med Copenhagen Philharmonics sidste år var vildt inspirerende, men gav også fornyet lyst til at dykke ned i alt vores materiale og finde ind til kernen i vores lyd som band - VETO i sin reelle form, live med publikum, for første gang i alt for lang tid. Dét glæder vi os til!”

VETOs 60 Minutes-samarbejde med Copenhagen Philharmonics er netop udkommet med titlen, 02.02.23.

Bandet debuterede i 2006 med det yderst anmelderroste album, There’s A Beat In All Machines. Gennem årene har kvintetten modtaget en lang række priser – heriblandt hele otte GAFFA Priser samt Danish Music Awards og P3 Prisen – mens de i 2018, efter en syv år lang pause, vendte tilbage med albummet, 16 Colors.
Her gjorde VETO også comeback på Roskilde Festival – til stor glæde for deres dedikerede fanskare og til en femstjernet anmeldelse fra GAFFA.

Fakta om koncerten:
VETO (DK)
Fredag 31. maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 350 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 16. februar kl. 10.00 via vega.dk og unitedtickets.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med VETO.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark