Gå til indhold
VEGAs jubilæumsbrøl – Vi fejrer 20 år med crowd surf, klapsalver og hænderne over hovedet

Pressemeddelelse -

VEGAs jubilæumsbrøl – Vi fejrer 20 år med crowd surf, klapsalver og hænderne over hovedet

VEGA præsenterer
VEGAs jubilæumsbrøl – Vi fejrer 20 år med crowd surf, klapsalver og hænderne over hovedet
Fra august til december er der ekstra mange musikalske og historiske godbidder på programmet i anledningen af vores 20-års jubilæum.

Til september skal der tyve lys i VEGAs lagkage, og vi vil gerne fejre vores runde jubilæum med jer.

Vi har nydt at begejstre musikfans med fantastiske koncerter - store som små siden september 1996. Vi arbejder hver dag hårdt for at kunne præsentere fantastisk musik i de bedste omgivelser og har sammensat et overdådigt jubilæumsprogram for at fejre det. Programmet kigger både tilbage til VEGAs tidlige dage og frem mod, hvad vi håber på at kunne præsenterer jer for i fremtiden. Det favner alt, hvad vi rummer af koncerter og specielle events. 

Glæd jer til unikke shows med alt fra Placebo, Bat for Lashes, Todd Terje & The Olsens, Veronica Maggio, Lars H.U.G, Folkets Fest, Rhye feat. amiina og DR PigeKoret, CHINAHs første Store VEGA koncert, til rundvisning med Bjørn Nørgaard og VEGAs hjemmedyrkede, danske talenter.

Berusende sommerkoncert med dronningen af svensk pop, Veronica Maggio
Siden debuten Vatten Och Bröd (2006) og singlen ”Måndagsbarn” har Veronica Maggio sunget sig ind i alle danske pophjerter. De mundrette sange strutter af power og ærkesvenske hooks, der ikke lader dig stå stille i lang tid. Det femte udspil Den Första Är Alltid Gratis er netop udkommet og bobler over med mere af Maggios sødmefulde poppoesi. Dans sensommeren væk høj på vores favoritsvenskers berusende melodier. Læs mere om koncerten her. Veronica Maggio / 31. august i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Fremtidens feminisme og indflydelsen på kunst og musik
Inden Veronica Maggios koncert deltager sangerinden i artist talken; Future Feminism - fremtiden på musik- og kunstscenen set i en feministisk optik. Hun får blandt andet selskab af Emma Holten, Lærke Posselt og Silvana Imam m.fl. Fokus for samtalerne er at rykke den sædvanlige fortælling om statistik og typecasting til, hvad fremtidens feminisme tilføjer kunsten. I samarbejde med Cph Art Week præsenterer vi kunstneren og dj’en Isabel Lewis, der også deltager i artist talken. Det er gratis at deltage og foregår i Loungen fra 17-19 med begrænsede pladser. Læs mere her
Future Feminisme / 31. august i Loungen – Gratis

Lars H.U.G.: Fra Kliché til 10 Sekunders Stilhed
En af de første artister til at spille i VEGA var Lars H.U.G., og han vender nu tilbage og spiller til en speciel aften. Det meget roste album 10 Sekunder Stilhed er med som udgangspunkt for en musikalsk rejse, der tager publikum tilbage til begyndelsen i Kliché og varierede uddrag fra hele bagkataloget. Før koncerten vil det også være muligt at se Lars H.U.G.-dokumentaren Hugland, som skildrer den et år lange proces med at indspille 10 Sekunders Stilhed. Efter filmen er der artist talk med instruktøren Andreas Haaning. Filmvisningen er gratis med begrænset antal pladser.Læs mere om koncerten og filmvisningen her.
Lars H.U.G. / 1. september i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Folkets Fest – 20-års mixtape
Allerede i slut 90’erne havde VEGA vokset sig til en ung, sprælsk teenager, og VEGA Natklub var the place to be. I anledning af jubilæet inviterer vi til kæmpe fest i Store VEGA for alle med kærlighed til byens bedste koncertsted. En nøje udvalgt skare af dj's, der har særlig tilknytning til VEGA sørger for klassikere, guilty pleasures og alt det bedste fra 90’erne inspireret af VEGA. Djuna Barnes og Tue Track er allerede klar til at indtage dj-pulten og flere gamle kendinge fra natklub-dagene offentliggøres løbende. Vi arrangerer festen i samarbejde med Rise & Shine. Læs mere om festen her.
Folkets Fest – 20-års mixtape / 3. september i Store VEGA - Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Dramaet om VEGA – fredningshistorien og dengang VEGA næsten blev til en Føtex
Vi inviterer alle interesserede til at komme bag facaden i VEGA til en udvidet rundvisning og et foredrag, der tager udgangspunkt i VEGAs dramatiske start. Historierne bliver fortalt af én af de helte, som var med til at sørge for, at Folket Hus fik en fremtid som Musikkens Hus: Kunstneren Bjørn Nørgaard. Han bliver under rundvisningen ledsaget af vores hushistoriker Nikolaj Muldkjær. I midten af 90’erne var huset på Enghavevej 40 nemlig tæt på at blive overtaget af både Dansk Supermarked og Pinsekirken var også på banen. Hør hvordan Bjørn Nørgaard og daværende miljøminister Svend Auken fik huset fredet, se fabelagtige arkitektoniske detaljer og sider af VEGA, som gæster normalt ikke ser.
Bjørn Nørregaard Rundvisning – nærmere datoer i september følger

Gåsehudsgaranti til enestående koncert med Rhye feat. amiina og DR PigeKoret
Dansk/canadiske Rhye gæster VEGA for første gang med et fuldstændigt unikt show, skabt specielt til VEGAs jubilæum. Koncerten bliver et kunstnerisk samarbejde med det islandske ensemble amiina (tidligere fast live-strengesektion hos Sigur Rós) og DR PigeKoret. Musikkens storladne og samtidig blide udtryk bliver understreget af specieldesignet lys og scenografi. Gåsehuden er garanteret, så vær forberedt på at miste forbindelsen til omverdenen og dig selv i den blideste R&B-omfavnelse. Læs mere om koncerten her.
Rhye / 1. oktober i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk 

Social Dining – Lær dine med-koncertgæster at kende
Nyd et gourmet-måltid i VEGAs Lounge tilberedt af pop-up specialisterne fra Rødder, som inden koncerten med Rhye sørger for udsøgte lokale madoplevelser og naturlig vin. Der er et stærkt antal begrænsede billetter til salg.
Social Dining / 1. oktober i VEGA Lounge – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk 

CHINAHs synthpop i ny og lækker scenografi Fremadstormende CHINAH var i januar en del af VEGAs Udvalgte, og bandet topper nu et yderst succesfuldt år med at flytte deres udsolgte og stærkt efterspurgte Lille VEGA koncert til Store VEGA. Her kan du nyde trioens legesyge synthpop-hits i en ny, umiddelbar og specieldesignet scenografi. Læs mere om koncerten her.
CHINAH / 6. oktober i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Bat for Lashes fløjet ind til enestående dreampop-koncert
Natasha Khans storslåede dreampop, som hun fremtryller med Bat for Lashes, ville ikke fungere for enhver artist. Men med en unik, glasklar vokal og instinktiv følsomhed bebor hun hvert enkelt ord, der flyder ud af hende. Som lytter bliver du trukket helt tæt på, indtil du nærmest smuldrer væk i det sfæriske univers. Vi glæder os til at kunne præsentere denne enestående koncert med Bat for Lashes, da hun ikke har spillet i Danmark siden 2012 og derfor bliver fløjet ind specielt for at spille i Store VEGA. Læs mere om koncerten her.
Bat for Lashes / 26. oktober i Store VEGA - Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Flere billetter til Placebo og VEGAs dobbeltjubilæum
Tre måneder efter Placebo udgav deres selvbetitlede debut i juni 1996, blev højtalerne for første gang testet på Enghavevej 40. Så rocklegenderne og VEGA fejrer i fællesskab 20-års jubilæum med en rockodysse gennem skarpe hooks og tekster fra bandets massive bagkatalog. Brian Molko udtaler: “Let's just say there will be songs in the set that I've sworn never to play again. So, if you want to see us play songs like "Pure Morning" and "Nancy Boy" which we haven't played in almost ten years and may not play again, then you'd better come along to these shows!” Læs mere om koncerten her.
Placebo / 14. november i Store VEGA – Billetsalget til ventelisten starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

Den norske stjerne-producer Todd Terje & The Olsens spiller et af få skandinaviske shows i VEGA
Todd Terjes særegne blanding af house, funk, techno og disco har sikret ham international anerkendelse, og det internationale gennembrud kom i 2012 med nummeret “Inspector Norse”. 2013 bød på en placering som #17 på Rolling Stone Magazines liste “The 25 DJs That Rule the Earth”. Så hvis du vil vide, hvordan en funky disco-house version af verdensherredømmet ser ud, skal dine dansesko slå sig løs på Store VEGAs gulv i oktober. Danske Christian d’Or spiller support live og sørger for god stemning til efterfest i Loungen sammen med Peter Visti. Læs mere om koncerten her.
Todd Terje & The Olsens / 27.oktober i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk

VEGAs hjemmedyrkede talenter hygger om os i Store VEGA
Gennem de sidste mange år har VEGA fokuseret stærkt på de nye talenter og været med til at udklække nogle af Danmarks fineste live-musikere, som har vokset sig store gennem vores sale via initiativer som VEGAs Udvalgte og VEGA Debut. I midten af december samler vi en række af disse artister, og under kyndig eklektisk ledelse af husorkesteret The Eclectic Moniker tager de dig med på en unik musikalsk langtur. Wangel, Katinka, ANYA, KILL J, Vinnie Who er de første navne, og vi offentliggør løbende flere. Læs mere om koncerten her.
VEGAs Perler / 14. december i Store VEGA – Billetsalget starter mandag d. 13. juni via Ticketmaster og vega.dk 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Pressekontakt Communications Manager
Media Content Panel
Rhye i VEGA
Rhye i VEGA
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
906 x 1258, 89,6 KB
Download
Media Content Panel
VEGA - 20 år med kærlighed
VEGA - 20 år med kærlighed
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2600 x 1463, 2,05 MB
Download
Media Content Panel
VEGA - 20 år med crowd surf
VEGA - 20 år med crowd surf
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2600 x 1463, 1,7 MB
Download
Media Content Panel
VEGA 20 år med klapsalver
VEGA 20 år med klapsalver
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2600 x 1463, 1,8 MB
Download
Media Content Panel
20 år med koncerter
20 år med koncerter
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2600 x 1463, 1,64 MB
Download
Media Content Panel
VEGAs Jubilæumsplakat
VEGAs Jubilæumsplakat
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1821 x 2500, 1,08 MB
Download
Media Content Panel
Bat for Lashes i VEGA
Bat for Lashes i VEGA
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
906 x 1258, 365 KB
Download

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark