Gå til indhold
The Entrepreneurs - VEGA
The Entrepreneurs - VEGA

Pressemeddelelse -

The Entrepreneurs støjer på ny

VEGA præsenterer
The Entrepreneurs støjer på ny
Den 24. maj kan du nyde nye sange fra støjrock-trioen The Entrepreneurs i Lille VEGA, hvor forsangeren fra Fribytterdrømme Lau IV er special guest.


Efter mere end to års pause vender støjrock-trioen The Entrepreneurs stærkt tilbage med Danmarksturné og nyt album, Sky Forever. Albummet er bandets tredje og udkommer til april.

Deres støjende sange er æstetisk rige og eksperimenterer sig gennem nogle af rockens mest betydningsfulde undergenrer som punk, grunge, postrock - altid fremført i eksplosive energibrag.

Med en samling nye sange samt en masse klassikere tager bandet på forårstour, og man kan som publikum se frem til et intenst band, der med kunstnerisk modenhed leverer en uforglemmelig liveoplevelse, som både inddrager det grimme og det smukke. Første single, “Search for No One”, udkommer den 2. februar.

The Entrepreneurs består af sanger og guitarist Mathias Bertelsen, bassist Anders Hvass og trommeslager og producer Jonas Wetterslev. Trioen har siden deres spæde start cementeret et ry som et af landets bedste livebands, hvilket har taget dem til store scener og festivaler kontinentet over, herunder blandt andet flere omgange forbi Roskilde Festival, Smukfest og SPOT samt Reeperbahn Festival og Eurosonic Noorderslag.

The Entrepreneurs' debutalbum, Noise & Romance (Tambourhinoceros, 2019) samt albummet Wrestler (Crunchy Frog, 2021) har modtaget stor ros både herhjemme og i udlandet.

Special guest: Lau IV
Lau IV fra Fribytterdrømme spiller et sjældent soloshow som special guest for The Entrepreneurs. Lau IV har gennem 13 år stået i front for det danske rockband Fribytterdrømme. Bandet blev opløst i 2023 med en afskedsturne i Danmark.

Denne aften kan sange fra Fribytterdrømmes bagkatalog opleves i intime og drømmende udgaver. Men det vil også være muligt at få et smuglyt på helt nye sange, i en koncert, der veksler mellem det enkle akustiske udtryk og storslåede guitarflader.

Fakta om koncerten:
The Entrepreneurs + Special Guest: Lau IV (DK)
Fredag 24. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og billetlugen.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Entrepreneurs.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark