Gå til indhold
Ramón - pressebillede - foto: Håkon Paulsen
Ramón - pressebillede - foto: Håkon Paulsen

Pressemeddelelse -

Tag på en forunderlig rutsjebanetur med Ramón i VEGA

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Tag på en forunderlig rutsjebanetur med Ramón i VEGA
Den norske hitmager Ramón er klar til at drysse popstjernestøv over Lille VEGA den 25. januar.


Nu er popmagikeren endelig tilbage med nye, dybfølte sange. Den 27. september udgiver Ramón sit andet studiealbum, der har fået titlen TORRES TIVOLI.

Han har allerede sendt lidt pop-tapas ud i æteren i form af numrene “tivoli”, “marionett”, “konfetti” og “oops”. Fra den første sang til den sidste tager han lytteren gennem følelser, tanker og oplevelser, der har formet ham til den, han er i dag.

Med det store gennembrudshit “ok jeg lover” fra 2022 ramte Ramóns pop-pil i bulleyes og sangen satte norsk streamingrekord.

Samme år udgav han sit debutalbum SÅ KLART DET GJØR ONDT. Resultatet blev en indlevende konceptuel fortælling om forskellige aspekter af kærlighed og sorg. Albummet blev akkompagneret af en kortfilm, som modtog en Spellemannprisen for Årets musikvideo.

Med sin sjælfuld stemme og gyldne ører for de skarptskårne melodier har han opbygget en loyal fanskare, der bl.a tog plads foran Roskilde Festivals Eos-scene i år for at blive blæst bagover af energi og vellyd. Gaffa var på pletten og skrev i vild begejstring: “Norske Ramón præsenterede en nærværende koncert af international klasse, i stil med en skandinavisk Troye Sivan.”

Ramón skriver ærlige og sårbare sange om alt det, man kan slå sig på i livet. Lyrikken bliver tilsat pop og R&B-inficerede melodilinjer samt latinamerikanske rytmer.

I starten af 2024 var Ramón medvirkende i Norges svar på Toppen Af Poppen, hvor han serverede stærke fortolkninger hver eneste uge. Bl.a. hans version af Matomas "WOW", der gik hele vejen til førstepladsen på hitlisten i Norge.


Fakta om koncerten:
Ramón (NO)
Lørdag 25. januar, 2025 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 4. september kl. 10.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ramón
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark