Pressemeddelelse -
Den svenske DIY-sangerinde Molly Nilsson er tilbage med nyt anmelderrost album
VEGA præsenterer
Den svenske DIY-sangerinde Molly Nilsson er tilbage med nyt anmelderrost album
Imaginations er det sidste udspil fra den svenske DIY musiker Molly Nilsson, der med calypso og tango rytmer har begået et farverigt lo-fi album, der genfortolker måden at skrive popsange på. Den 16. oktober spiller hun i Lille VEGA.
Fra hendes soveværelse i Berlin har hun indspillet hele det nye album, hvilket også har været tilfældet ved de syv forrige udgivelser, som den produktive kunstner har udgivet.
Den svenske musiker fik især med albummet The Travels fra 2013 skabt en hurtigt voksende interesse for sine kølige, electropop-produktioner. Hun er bl.a. blevet anmeldt af toneangivende Pitchfork og har turneret intensivt i både USA og Tyskland.
Molly Nilsson har på nært hold gennem hendes mange rejser oplevet, hvordan vores verden forandrer sig, hvordan det socio-politiske landskab konstant er i forandring. På sit album fra 2015, Zenith, beskriver hun smukt og indlevende, hvordan hun personligt oplever og forholder sig til disse forandringer.
Minimalistisk og melankolsk synthpop
Molly Nilsson laver let melankolske, ofte meget minimalistiske, synthbaserede produktioner, som ledsaget af hendes dybe og karismatiske vokal, skaber nogle utroligt stemningsfulde sange.
Samtidig er Molly Nilsson en eminent tekstforfatter, der formidler tunge emner på enkelt og ekstremt elegant vis.
Hendes evner som sangskriver fangede bl.a. opmærksomheden hos den anerkendte avantgarde-musiker John Maus, der omskrev hendes nummer ”Hey Moon” til en duet mellem de to.
Fakta om koncerten
Molly Nilsson (SE)
Mandag den 16. oktober, 2017 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Molly Nilsson og køb billet.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.