Gå til indhold
Cornelia Jakobs
Cornelia Jakobs

Pressemeddelelse -

Svensk stjernestøv i VEGA med Cornelia Jakobs

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Svensk stjernestøv i VEGA med Cornelia Jakobs
Den svenske Melodi Grand Prix-vinder fra 2022, Cornelia Jakobs, er klar til skabe pop-stjernestunder i Lille VEGA den 14. Januar, 2024.

Sidste år bragede det tidligere medlem pigebandet Love Generation, gennem den internationale pop-lydmur med hittet “Hold Me Closer”. Nummeret landede en fjerdeplads i Eurovision Song Contest, og lige siden har den 31-årige Cornelia Jakobs ikke set sig tilbage.

I år er hun en af de få håndplukkede artister, der uden for konkurrence, skal få verdens Eurovison-fans til at tabe kæben, mens stemmerne bliver talt op, og hun har netop annonceret en lang Europa-turné. Hun fortæller:

“Det føles fantastisk at komme på banen igen! Vi har haft en lidt længere koncertpause, så nu er jeg så utrolig ivrig efter at spille og møde publikum igen og min utrolige fanskare, der rejser overalt, hvor jeg går, for at stå forrest og synge for alvor til alle sange, udgivet eller ikke udgivet. Det er utroligt rørende at se og høre dem og deres ord om, hvad min musik gør for dem”.

Med sin evne til at formidle smukke, dybe følelser gennem sin karismatiske stemme, har Cornelia Jakobs fortjent fundet sit spot i rampelyset. I april udgav hun sin seneste single "It Takes a Fool to Remain Sane", hvor hun på eminent vis fortolker klassikeren oprindeligt skrevet af bandet The Ark.

Sangen blev udgivet i samarbejde med Spotify i en kampagne for at hædre de nominerede til årets bedste nye navn ved de svenske Grammy Awards.

Sangerinden startede sin solokarriere tilbage i 2018. Lige siden har gearet været i sjette, og hun haft travlt med at udgive singler, optræde for fulde huse i hjemlandet og arbejde på sit første album.M ed en far, der er en berømt rockstjerne i Sverige, og en bedstemor, der er komponist, har musik altid været en grundlæggende del af denne popstjernes liv


Fakta om koncerten:
Cornelia Jakobs (SE)
Søndag 14. januar kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Cornelia Jakobs.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark