Pressemeddelelse -
SoundCloud-kometen Roy Blair deler ungdomsangst og hverdagsbetragtninger
VEGA og DTD Concerts præsenterer
SoundCloud-kometen Roy Blair deler ungdomsangst og hverdagsbetragtninger
Amerikanske Roy Blair leverer ærlige hverdagsbetragtninger i et mix af hiphop og indierock den 29. oktober i Lille VEGA.
I slipstrømmen af Brockhampton, Rex Orange County og Kevin Abstract landede Roy Blair på SoundCloud. Han mixer som sine kollegaer hiphop med alternativ rock og pop, men tilføjer et ungdommeligt og ærligt strejf.
Siden han udgav sit debutalbum, Cat Heaven,i 2017, er der kun kommet en video til sangen ”Happy” samt singlen ”Dennis” fra sidste år. Men den unge sanger og producer har haft indspilningsplaner i Island, så der er sandsynligvis snart nye sange på vej.
Omdrejningspunktet for Cat Heaven, har Blair udtalt, ”is to be forever coming of age”, og skismaet mellem barndom og voksen træder tydeligt frem i de delvist autobiografiske sange. Albummet er et 46 minutter langt dyk ned i det menneskelige sinds forviklinger og relationer.
Som lytter bliver man trukket ind i Blairs mørkere sider efter Cat Heavensførste par sange. På ”Family” understreger retro synth- og guitarflader for eksempel angstfyldte linjer om at blive smidt ud af barndomshjemmet. På den sidste tredjedel af Cat Heavenfår optimismen dog lov til at dukke op igen og fylder hits som ”Hazel” og ”Grand Theft Auto”. Lontalius og Brockhampton-medlemmer Joba, Bearface og Romil har assisteret på produktionssiden.
Fakta om koncerten:
Roy Blair (US)
Tirsdag d. 29. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 125 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 30. august kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Roy Blair.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.