Gå til indhold
​Hårdt pumpende, dansabel trap fra anerkendt dansk producer

Pressemeddelelse -

​Hårdt pumpende, dansabel trap fra anerkendt dansk producer

VEGA præsenterer
Hårdt pumpende, dansabel trap fra anerkendt dansk producer

Snavs har en helt signifikant og kompromisløs lyd, som har fået festivaler, klubber og spillesteder til at koge over af begejstring i hele Europa. Den 6. oktober spiller den fremadstormende musiker sine særegne produktioner i Lille VEGA.

Bag kunstnernavnet Snavs gemmer sig den 22-årige amagerkaner Andreas Holdø. Han har trods sin unge alder allerede spillet flere udsolgte koncerter på de største elektroniske festivaler.

Den unge musiker spiller trap, det er hårdt pumpende elektronisk musik, der indbyder til at blive spillet højt på en klub. Men Holdø sidder oftest hjemme i soveværelset bag computeren og arbejder med de skizofrene rytmer, de tunge trap grooves og de distortede synthesizere.

Snavs smed sin debut ep 808% til gratis download i 2013, hvorefter hans produktioner begyndte at få opmærksomhed fra en række internationale pladeselskaber. Navnet på ep´en refererer til Rolands legendariske trommemaskine TR-808, hvis lyd var med til at definere hiphop og sidenhen elektronisk musik.

808% røg direkte ind på listen over bedste nye udgivelser på hjemmesiden Beatport, som er verdens største onlinebutik for elektronisk musik. Snavs udgav ep´en Armageddon på det anerkendte engelske label No Tomorrow Records i 2015. Han har over seks millioner streams og over 400.000 downloads på sin Soundcloud.

Musikerens singler har fået verdensstjerner som Diplo, Martin Garrix og Dj Snake til at storrose Snavs´ helt unikke talent.

Fakta om koncerten
Snavs (DK)
Fredag den 6. Oktober kl 22.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 100 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via Ticketmaster og vega.dk
Læs mere om koncerten med Snavs og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Pressekontakt Communications Manager
Media Content Panel
SNAVS2017
SNAVS2017
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
878 x 621, 50,8 KB
Download
Media Content Panel
​Hårdt pumpende, dansabel trap fra anerkendt dansk producer
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark