Pressemeddelelse -
Rusk nakkemusklerne til Grave Miasma og SIJIIN i VEGA
VEGA præsenterer
Rusk nakkemusklerne til Grave Miasma og SIJIIN i VEGA
Stig ned i helvedet af stikflammer, guitarriffs- og buldrende krigstønder i Lille VEGA med Grave Miasma og SIJJIN den 5. august.
Grave Miasma udgav i år deres femte studiealbum, Abyss of Wratful Deities, der endnu en gang sender lytteren ned i deres soniske udforskninger af dødens transcendentale essens og natur. I det lave og hårde tempo sørger bandet for at skærer helt ind til marv og ben med aggressivitet og intensitet.
Genem de ni numre gennemgår bandet mytiske tibetanske begravelsesritualer og shamanistiske passager til andre verdener i deres særegne og tonstunge metal-univers.
I løbet af deres 19-årige lange karriere har Grave Miasma spillet på prestigefyldte festivaler som Roadburn, Desertfest, Beyond the Gates, Steelfest og Til Dovre Faller.
SIJJIN
Dybt forandret i 80´ernes death og thrash metal smelter smedene i SIJJIN deres rasende og okkultiske sange sammen. SIJJIN består af mørkets veteraner i form af Malte Gericke og Ivan Hernandez fra Necros Christos samt guitartroldmanden Ekaitz Garmendia fra blandt andre baskiske Thrashers Legen Beltza.
I 2021 debuterede bandet med Sumerian Promises, der med solide doser af growl, galopperende guitarriffs- og thrash-elementer modtog stjerner og lovord fra den internationale anmelderstab.
Fakta om koncerten:
Grave Miasma (UK) + SIJJIN (DE/ES)
Lørdag den 5. august kl. 20:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Grave Miasma og SIJJIN.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.