Gå til indhold
Ravyn Lenae - pressebillede
Ravyn Lenae - pressebillede

Pressemeddelelse -

Neo-soul honning med Ravyn Lenae i VEGA

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Neo-soul honning med Ravyn Lenae i VEGA

Den 10. november kan du blive svøbt i lune musikalske plaider, når Ravyn Lenae udsender sit fortryllende bud på, hvordan neo-soul og R&B anno 2024 skal lyde.


Den eminente R&B-stjerne har netop smidt sine nye singler med titlerne "Love Me Not" og "Love Is Blind" på gaden. Sangene varsler nyt album, der udkommer den 9. august på det mægtige og toneangivende pladeselskab Atlantic Records.

Albummet har fået titlen Birds Eye, og med de nye sange inviterer Ravyn Lenae endnu en gang lytteren ind et atmosfærisk og vellydende univers af bløde R&B-toner og fængslende lyrisk pondus.

Birds Eye har Ravyn Lenae arbejdet sammen med den Grammy-vindende producer Dahi, der bl.a. har siddet bag mixerpulten hos navne som Drake, SZA og Kendrick Lamar.

På albummet kredser Lenae lyrisk, om at kunne acceptere de skilleveje man står overfor i livet og at stole på sin intuition trods ens usikkerhed og tvivl. I sin pressemeddelelse skriver hun bl.a.:

“Revisiting the most basic parts of my identity has allowed me to fully embrace them and be proud of where I’m going.”

Albummet følger op på hendes debutudgivelse HYPNOS, der blev Chicago-sangskriverens store kommercielle gennembrud. Albummet blev skabt i samarbejde med magiske musikere som bl.a. Kaytrananda, Steve Lacy, Smino og Foucsheé, der alle leverede føjlsbløde toner til det eklektiske neo-soulede mesterværk. HYPNOS blev Best New Music på Pitchfork, der kvitterede med 8.5 og skrev:

"Her debut full-length, HYPNOS, arrives as a mature reintroduction, a love-stained, moody transport that flies through Lenae’s world with a featherlight cadence. Lenae surveys the recent history of soul, alternative R&B, and even Afrobeats with precision."

Fakta om koncerten:
Ravyn Lenae (US)
Søndag 10. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 28. juni kl. 10.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ravyn Lenae
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark