Gå til indhold
Den Berlin-baserede svensker er lige nu aktuel med sit nye album, Extreme. Du får både noget til hovedet og danseskoene, når hun spiller i Lille VEGA den 23. maj.
Den Berlin-baserede svensker er lige nu aktuel med sit nye album, Extreme. Du får både noget til hovedet og danseskoene, når hun spiller i Lille VEGA den 23. maj.

Pressemeddelelse -

Molly Nilsson politiserer endnu en gang sit synth-landskab

VEGA præsenterer
Molly Nilsson politiserer endnu en gang sit synth-landskab
Den Berlin-baserede svensker er lige nu aktuel med sit nye album, Extreme. Du får både noget til hovedet og danseskoene, når hun spiller i Lille VEGA den 23. maj.


Molly Nilsson laver minimalistisk, melankolsk synthpop, der ledsages af hendes karismatiske vokal. Den svenske musiker er samtidig en eminent tekstforfatter, som har evnen til at formidle tunge emner på elegant vis.

Hun har netop udgivet sit tiende studiealbum, Extreme. På albummet går sangerinden nye veje og lader sangene eksplodere i et væld af føleleser. De 11 numre er slagsange for en svigtet generation.

Sangene er gennemsyret af glæde og fungerer som et sted at finde trøst. De stritter af metal guitar-flader og gigantiske omkvæd, som trækker lyset med sig. Magt som begreb er et centralt emne for pladen. Hvordan kan man kæmpe imod magten, overtage den og dele den.

Men Nilsson behandler også allerede kendte temaer for hende som kvinders selvstændiggørelse og bekæmpelse af patriarkatet. På sangen “Earth Girls” har hun hævet de knyttede næver i et harmonisk lydbillede, der nikker til Bruce Springsten i hans storhedstid.

Kvindelig selvstændiggørelse er ikke altid fyldt med en vred energi på albummet. På “Fearless Like A Child” hylder hun den kvindelige krop og kvinders råderet over den. Hyldesten bliver sunget hen over et naivt 80’er- soul groove.

Fakta om koncerten:
Molly Nilsson (SE)
Mandag den 23. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter i salg i dag via vega.dk og Ticketmaster.  
Læs mere og køb billet til koncerten med Molly Nilsson. 


Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark