Pressemeddelelse -
Matts Simons mestrer de smukke melodier og den dybtfølte lyrik
VEGA og Down The Drain Concerts præsenterer
Matts Simons mestrer de smukke melodier og den dybtfølte lyrik
Den 8. november kan du opleve Matt Simons smukke popsange, når han leverer nærvær og lyrik fra øverste hylde i Lille VEGA.
Han har netop udgivet sit nye album After The Landslide, og singlen ”We Can Do Better” er allerede blevet streamet over 80 millioner gange. Simon har bl.a. arbejdet sammen Los Angeles-artisten Amy Kuney på singlen ”Amy´s Song”, der viser en ny dybsindig side af den talentfulde sanger.
After The Landslide er Simons mest ambitiøse og personlige album til dato. Med inspiration fra artister som Bon Iver og Springsteen har popsnedkeren indspillet 12 intime numre om kærlighed, sorg og styrken til at gå gennem svære kriser.
Med ørefængende klavermelodier leverer Simons på nænsomste vis sine personlige fortællinger, der oftest rammer universelle temaer. Om albummet fortæller Simons:
"I chose After The Landslide as the title track because for me, it encapsulates what the whole album is about more than any other. This record is about a quarter life crisis. It's about "blowing up your life," starting over and all the cathartic yet terrifying things that go along with it. I wrote these songs at age 29 (in a much more settled place) but in order to do so, I had to dig deep into what I remember feeling in my early 20s.”
Simons er opvokset i Californien og er flasket op på musik. Bedsteforældrene var begge operasangere i Los Angeles, og han startede ganske tidligt med at spille saxofon. Senere er det blevet til klaver, klarinet og guitar.
Fakta om koncerten:
Matt Simons (US)
Fredag d. 8. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 12. april kl. 10.00 via vega.dk og ticketmaster.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Matt Simons.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.