Gå til indhold
Marissa Nadler hiver nye tricks ud af ærmet i Lille VEGA til juni

Pressemeddelelse -

Marissa Nadler hiver nye tricks ud af ærmet i Lille VEGA til juni

VEGA præsenterer
Marissa Nadler hiver nye tricks ud af ærmet i Lille VEGA til juni
Sangerinden præsenterer sin syvende soloplade i Lille VEGA onsdag den 8. juni. I over et årti har den rutinerede sangskriver og kunstner imponeret både musikkritikere og fans med sin melodiske forståelse og drømmefortællinger, men den nye plade går også nye veje.

Siden solodebuten for 12 år siden har Marissa Nadler trådt sine egne musikalske fodspor og især høstet roser for de hypnotiserende vokalarrangementer og sit guitarspil. Sangerinden, som også er uddannet illustrator, forstår at male den amerikanske sangskrivertradition med både surrealistiske facetter og monumentale metaforer. Den akustiske guitarlyd er gennemgående og suppleres af en blød lys vokal. Lyt f.eks. til singlen “Janie In Love”.

Nadler udgiver i maj sit syvende fuldlængdealbum Strangers. Pladen sætter lup på nogle af de mere reflekterede sider af kunstneren ved at dykke ned i det, hun selv kalder for apokalyptiske drømmeuniverser. Blandt inspirationskilderne finder man stærke kvindelige legender som Patti Smith, Kate Bush og Joni Mitchell.

I 2007 trådte sangerinden for alvor ind i musikbranchens rampelys, da hun lavede et gåsehudsfremkaldende cover af Radiohead-klassikeren “No Surprises” i anledning af deres 10-års jubilæum. Musikkens temaer kredser oftest om den finurlige og tabte kærlighed. Pitchfork har kaldt hendes musikalske stil simpel, men forbløffende, og hendes bagkatalog for en topografi af knuste hjerter.

"I was a late bloomer so I didn't date much before that first significant relationship. That heartbreak was like water to a plant for my songwriting. I hate to say it was one of the times where I was feeling the most manic and the most inspired".

Melodiske hooks og dadaistisk lydproduktion
Beatles gjorde det, Bowie gjorde det, og Nadler gør det også. Sammen med producer Randall Dunn (Sunn O))), Boris) præsenterer Strangers et personligt lydkanvas gennem en såkaldt dadaistisk klippeteknik. Det på en gang frakturerede og delikate lydbillede samler albummets 44 minutter til en samlet drømmefortælling. De surrealistiske lydbølger møder det minimalistiske vokaludtryk og guitarspil.

Den elegante forståelse for amerikanske folkemusik er Marissa Nadlers kendetegn. Og det melodiske talent er ikke gået ubemærket hen. Fremtrædende amerikanske musikkritikere har især rost hende for ikke at blive fortabt på indiescenen og vedligeholde sin både inddragende og udefinerbare aura.

Fakta om koncerten:
Marissa Nadler
Onsdag den 8. juni 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Marissa Nadler

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark