Pressemeddelelse -
Legendarisk blodig dødsmetal skærer VEGA midt over
VEGA præsenterer:
Legendarisk blodig dødsmetal skærer VEGA midt over
Det bliver mørkt og blodigt, når Cannibal Corpse og The Black Dahlia Murder vælter Lille VEGA d. 10. februar 2018. Begge de erfarne bands har et nyt album på trapperne og ingen intention om at sætte farten ned.
Cannibal Corpse
Man kan sige meget om Cannibal Corpse, men det eneste ord, der virkelig beskriver dem er: ustoppelige. Med snart 30 års erfaring som dødsmetal-legender er de klar til at udgive deres 14. fuldlængde album, Red Before Black, d. 3. november.
Videoen til singlen “Code of the Slashers” er den første blodige forsmag på det nye album. Trommeslager Paul Mazurkiewicz beskriver det som: ”[…] musically I think it’s the most raw sound we’ve had – and at the same time I think it’s our most focused, tightest and catchiest record.”
Deres tekniske fingerfærdigheder, vokale grunts og en kærlighed til seriemordere, zombier og gore af alle slags er grunden til, at de har vundet mange metal-ekstremisters hjerter. Siden bandets debut har de solgt millioner af albums verden over, og intet tyder på, at veteranerne har intentioner om at sætte farten ned eller tilpasse sig den konstant skiftende metalgenre.
The Black Dahlia Murder
Med en hær af trofaste følgere er The Black Dahlia Murder parate til at slippe deres syvende album, Nightbringers, d. 6. oktober. Med udgivelsen af deres hidtil mest gennemførte og aggressive album, Abysmal fra 2015, er kvintetten nu klar til at skubbe sig selv til nye højder.
”Death metal is for free thinkers, it's for showing people the path to inner strength and operating on your own will, instead of being told what to do and living in fear, and songs like the title track and “Kings Of The Nightworld” are about leading a legion of awakened minds into battle”, fortæller Trevor Strnad om det kommende album.
Bandet er kendt for deres melodiske dødsmetal, der kombinerer høj hastighed, eksplosive beats og growlende vokaler. The Black Dahlia Murder skriver horror-inspirerede tekster, og det kommende album, Nightbringers, er fuld med dynamiske guitarriffs, frygtelige tragedier og blodig vold.
Fakta om koncerten:
Cannibal Corpse (US) & The Black Dahlia Murder (US)
Lørdag d. 10. februar 2018 kl. 18.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 275 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag d. 21. September kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.