Pressemeddelelse -
Lamin har catchy omkvæd og stilsikre flows
VEGA præsenterer
Lamin har catchy omkvæd og stilsikre flows
Kaskader af slentrende rim, vokaleffekter og R&B-riffs rammer Lille VEGA, når Lamin udfolder sine sprøde hiphop-bangers.
Lamin er en af rapscenens nyeste og mest innovative navne. Den 26-årige rapper har trods sin relativt korte tilstedeværelse i rampelyset fået skabt en massiv hype. Hans tekstunivers, der emmer af sprogblomster og vanedannende melodilinjer, er en af grundstenene i Lamins rejse mod stjernerne.
Det kommer særligt til udtryk på singlen Hva ved de om Lams, der netop er udkommet på debutalbummet af samme navn. I en fusion mellem diverse hiphopgenrer og vellydende melodisk trap, er Lamin både højenergisk, tilbagelænet og eftertænksom. Hva ved de om Lams er et album, der i brudstykker, fortæller den introducerende historie om den hemmelighedsfulde og ret så mystiske artist.
På Lamins featureliste finder du et imponerende lineup, der bl.a. tæller navne som Artigeardit, Karl William, Kesi, Node og ICEKIID.
Sidste år udgav han sin debut-ep TOUR, der demonstrererede Lamins imponerende musikforståelse og alsidighed. Med nummeret “Daggerin” (Lamin X ICEKIID) strøg han direkte ind på Spotifys top 30 chart.
Koncerten i Lille VEGA bliver Lamins første headliner show, og den nye rapstjerne er klar til at kickstarte den euforiske hiphopfest.
Fakta om koncerten
Lamin (DK)
Torsdag den 9. september, 2021 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 170kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Lamim
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.