Pressemeddelelse -
Kæmpetalentet LÉON er klar til at sprede musikalsk stjernestøv i VEGA
VEGA og Live Nation præsenterer
Kæmpetalentet LÉON er klar til at sprede musikalsk stjernestøv i VEGA
LÉON har potentialet til at blive Sveriges næste store internationale sangerinde og den 2. april tager hun sine fantastiske sange og imponerende stemme med til Lille VEGA.
LÉON er noget af et navn, og hun har noget af en stemme. Født i Stockholm i et hjem med musikerforældre, gør LÉON bare, hvad hun er født og opvokset med. Siden udgivelsen af hendes debutsingle ”Tired of Talking” i slutningen af 2015, er LÉONs skarpskåret popsange blevet streamet flere end 200 millioner gange.
Hun har udgivet tre eper, headlinet to Nordamerikanske turnéer, optrådt på Bonnaroo, Lollapalooza og Coachella-festivalerne og har blandt andet være med i Vogue, Glamour, In-Style, W og Fader-magasinerne.
Nu er hun begejstret for at lytterne får mulighed for at lære hende bedre at kende gennem hendes musik og tekster, da hun på nuværende tidspunkt arbejder på at færdiggøre sit debutalbum, som udkommer til foråret. I den forbindelse besøger hun København, hvor hun vil tage sin bløde og skinnende popsange med til Lille VEGA.
Fakta om koncerten:
LÉON (SE)
Tirsdag d. 2. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 190 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 1. februar kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med LÉON.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.