Gå til indhold
Hymns from Nineveh lufter nyt materiale i VEGA

Pressemeddelelse -

Hymns from Nineveh lufter nyt materiale i VEGA

VEGA præsenterer
Hymns from Nineveh lufter nyt materiale i VEGA
Hymns from Nineveh er i øjeblikket i gang med at skrive og indspille nyt materiale til deres kommende fuldlængdealbum. I den forbindelse lufter de nyt materiale, når de giver koncert i Lille VEGA den 24. april.

Bag årets album i 2011
Den musikalske inspiration fra navne som Sufjan Stevens og Leonard Cohen er hørbar, men først og fremmest er Hymns from Nineveh sig selv.

Sådan indledte Gaffa sin begrundelse for, at Hymns from Nineveh blev valgt som deres #1 danske udgivelse i 2011.

Gaffa fortsætter: “Albummet er yderst velarrangeret og -produceret, fra den helt nedtonede “Eveningsong” med blot sang og guitar til sange med storladne og elegante stryger- og blæserarrangementer, og så er der også kælet for korarbejdet.

Store forventninger til kommende album
Hymns from Nineveh har i mellemtiden udgivet et julealbum, hvor anmeldelserne bl.a. bød på seks stjerner fra Berlingske, fem fra Politiken og fem fra Gaffa.

Forventningerne til det nye album vil derfor uden tvivl være høje fra landets anmelderskare. Disse og fans af folkpop-bandet vil have rig lejlighed til at høre sange fra det nye album live, når Hymns from Nineveh gæster Lille VEGA den 24. april og Radar i Århus den 26. april.

Fakta om koncerten i VEGA
VEGA præsenterer
Hymns from Nineveh (DK)
Onsdag den 24. april kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
140 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 20. april via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere og køb billet til koncerten med Hymns From Nineveh.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark