Gå til indhold
OTOOTO - pressebillede
OTOOTO - pressebillede

Pressemeddelelse -

Håbefulde jazz-genialiteter med OTOOTO i VEGA

VEGA præsenterer
Håbefulde jazz-genialiteter med OTOOTO i VEGA
Den 22. februar bølger OTOOTOs melodier gennem Lille VEGA i et sonisk univers af neo-soul og R&B-grooves.

Indiejazz-bandet OTOOTO prøver at spejle det moderne samfund og sætte lyd til dets vibrationer. Gennem deres lyd videreformidler de renhed, kærlighed og glæde.

Lyden af OTOOTO er defineret af Oilly Wallace og Jonas Dues lyriske og lette melodier parret med en karakteristisk lyd af den legendariske vintage synthesizer Juno 60. Tilføj et stærkt neo-soul/ R&B-groove og så har du rammerne for bandets univers.

Som lytter går du direkte ind i en følelse af håb, imens musikken udfolder sig på en harmonisk og legende måde. Deres seneste album, det andet i rækken, Dosage, udkom sidste år. Det fulgte op på den anmelderroste debutplade This Love Is For You (2021). På Dosage får OTOOTO blandet andet besøg af rapperen E. Brown og Indiepop-sangerinden Lucky Lo.

Bandet udgør en unik sammensætning af fem store personligheder i dansk jazz på en måde, som ikke er set tidligere. De har siden, de fandt sammen i 2019 haft en vision om at gentænke begrebet “moderne jazz-kvintet”. Line up i bandet udgøres af:
Jonas Due (trompet), Oilly Wallace (saxofon), Calle Brickman (keys), Matthias Petri (bas) og Andreas Svendsen (trommer).

OTOOTO betyder lyd på Japansk.

Fakta om koncerten:
OTOOTO (DK)
Torsdag 22. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med OTOOTO.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark