Gå til indhold
​Gregersen klar til Lille VEGA

Pressemeddelelse -

​Gregersen klar til Lille VEGA

VEGA præsenterer
Gregersen klar til Lille VEGA
Efter at have spillet udsolgte koncerter som opvarmning for Marie Key og fyldt Ideal Bar i maj, er Gregersen klar til at prøve kræfter med Lille VEGA til 19. september

Han har varmet op for Backstreet Boys, Lionel Richie og John Newman. Det sidste år har han turneret Danmark tyndt med både Marie Key, Stine Bramsen og Thomas Helmig – vel at mærke uden at have udgivet et album. I en alder af 27 år har Gregersen derfor spillet i et udsolgt Store VEGA med Marie Key, i Koncerthuset til Elle Style Awards og som opvarmning for nogle af verdens største musikere.

På egne ben
Med albummet Lige Her, som udkom tidligere på året, viste Gregersen, at han er klar til at stå på egne ben, hvilket også blev cementeret med en stopfyldt koncert i VEGAs Ideal Bar tilbage i maj. Nu er han klar til at prøve kræfter med VEGAs næststørste sal, når han den 19. september spiller sin første koncert som hovednavn i Lille VEGA.

Grænseland mellem R&B, soul og pop
Med albummet Lige Her er Gregersen fortsat ud af vejen med den bløde soulpop, som også kendetegner hitsene "Det' Kun Dig" og "Vender Altid Tilbage". Musikalsk befinder vi os i grænselandet mellem R&B, soul og pop og med Gregersens karakteristiske vokal, sætter han sit helt eget præg på genren med en klar og let genkendelig lyd.

Vi glæder os til at se Gregersen løfte opgaven, når han indtager Lille VEGA lørdag den 19. September. Billetter er allerede nu i salg via billetnet.dk

Fakta om koncerten:
Gregersen
Lørdag den 19. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
130 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Gregersen i Lille VEGA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark