Gå til indhold
SKYND
SKYND

Pressemeddelelse -

Fra bunden af eksistensen med SKYND

VEGA og Live Nation
Fra bunden af eksistensen med SKYND

Mysticismen spreder sig i Lille VEGA den 11. november, når SKYND blæser slagkraftige og høj-potente sange om menneskets skyggesider ud i salen.

Bag SKYND finder man producer og sangskriver “F”. Under kunstnavnet skriver hun i samarbejde med partneren Father hårdtslående industrial rocksange om mystiske, uforklarlige og brutale kriminalsager.

Helt fremme i lydbilledet står “F’s” karakteristiske vokalregister, der kan kravle fra de mørkeste toner op til skyhøje luftlag. I SKYNDs musikalsk univers bliver alle lagene skrællet af, så det ukendte mørke, der gemmer sig, blusser op i lys luge.

Duoen har været banebrydende inden for true crime-music, der med kulsort melankolsk æstetik, skaber et særegent univers. I deres tekstunivers har de berørt emner som Elisa Lams død, drabet på Conrad Roy, masseselvmordet i Jonestown, Columbine High School-massakren og mordere som Gary M. Heidnik, Armin Meiwes, Chris Watts og Katherine Knight.

SKYNDS tekster rammer dybt ned afgrunden af den menneskelige sjæl. “F” har selv beskrevet sin sangskrivning såæedes:

“I want to get as close as possible to the evil that humans are capable of. I am obsessed with it. For weeks, months even, I’ve been trying to get into the heads of the most vicious, cruel killers. There is nothing more fascinating to me than people who have reached the boundary of their humanity.”

Jonathan Davies fra Korn har længe været fan af SKYNDS musikalske eksperimenter og er at finde på sangen “Garry Heidnik”.

Fakta om koncerten:
SKYND (AUS)
Lørdag 11. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 185 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 21. juni kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med SKYND

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark