Pressemeddelelse -
Fornyelse af bestyrelsen i VEGA – Musikkens Hus
Fornyelse af bestyrelsen i VEGA – Musikkens Hus
Ved det konstituerende bestyrelsesmøde d. 4. april 2014 blev der valgt ny formand, og der kom et nyt medlem ind i bestyrelsen for VEGA – Musikkens Hus.Efter fem år som medlem af bestyrelsen, de sidste fire år som formand, valgte Tina Brage Vabø at trække sig fra formandsposten for at fokusere mere på sine egne projekter. Tina Brage Vabø bliver dog i bestyrelsen som menigt medlem.
”VEGA
skylder Tina Brage Vabø en kæmpe tak for hendes store indsats som formand for
bestyrelsen. Tina har spillet en fremtrædende rolle i hele reorganiseringen af
VEGA efter nogle svære år. Hendes politiske tæft og kolossale erfaring fra
byens musikliv i almindelighed, og som tidligere direktør (1998-2006) for VEGA
i særdeleshed, har været en stærkt medvirkende årsag til, at VEGA er tilbage
som en sund forretning.
Tina har desuden været arkitekten bag
professionaliseringen samt fornyelsen i VEGAs bestyrelse. Vi kommer til at
savne hendes ukuelige fokus og arbejdsindsats, men glædes over, at fremtiden
ser lys ud for VEGA med de grundsten, som Tina i den grad har været med til at
lægge. Samtidig ser vi frem til at byde en ny formand samt nyt
bestyrelsesmedlem velkommen.”
- Steen Jørgensen, direktør, VEGA
Ny
Formand
Til
formandsvalget var der opstillet en kandidat, Henrik Ib Jørgensen (direktør,
Muskelsvindfonden), som blev enstemmigt valgt og dermed indtræder som ny
formand for bestyrelsen for VEGA – Musikkens Hus. Henrik Ib Jørgensen har været
medlem af bestyrelsen siden 2011.
Henrik Ib Jørgensen har siden 2007 været direktør for Muskelsvindfonden og har derudover mange års erfaring med drift og opstart af spillested, restaurationsvirksomhed og café i København. Henrik Ib Jørgensen grundlagde spillestedet Rust på Nørrebro og arbejdede der i 16 år som salgs- og marketingschef. Det har givet Henrik Ib Jørgensen et solidt kendskab til musikbranchen, oplevelsesøkonomi i hovedstaden samt driften af kulturvirksomhed. Alle elementer han naturligt kommer til at trække på i sit nye virke som formand for bestyrelsen.
Udtrædelse
og nyt medlem
Til
samme bestyrelsesmøde valgte Bo Linnemann (partner og kreativ direktør,
Kontrapunkt) at udtræde af VEGAs bestyrelse. Svante Lindeburg (partner og head
of branding strategy, Kontrakpunkt) var opstillet og blev valgt enstemmigt ind.
Svante Lindeburg har mere end 15 års erfaring med kommunikation og branding.
Ud
over at vejlede store danske og internationale virksomheder omkring branding, så
har Svante Lindeburg også en stor passion for kultur og har rådgivet flere
danske kulturinstitutioner som KODA, Arken, SMK, MTV-Danmark, Café Teateret, Golden
Days, D’Angleterre, Faurschou Foundation, Nordea-Fonden og Carlsbergfondet. Svante
er uddannet i filosofi fra University of London samt Københavns Universitet.
Den daglige ledelse varetages stadigvæk uændret af direktør Steen Jørgensen.
Bestyrelsen i VEGAs sammensætning per 4. april 2014:
· Henrik Ib Jørgensen
(formand), direktør, Muskelsvindfonden
· Tina Brage Vabø, direktør,
Scanpublisher A/S
· Lars Sandahl Sørensen,
Partner i Flensby & Partners
· Steffen Kretz, vært og
redaktør, Danmarks Radio
· Svante Lindeburg (ny),
partner og head of branding, Kontrapunkt
· Bo Rygaard, direktør,
Dreyers Fond
· Signe Lopdrup,
Administration Director, Roskilde Festival
· Tine Fischer,
festivaldirektør, CPH:DOX
Bestyrelsen fungerer både som bestyrelse for Det Rytmiske Musikhus’ Fond og for Koncertvirksomhedens Fond.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.