Pressemeddelelse -
FØNS rammer VEGA med rå og ærlige fortællinger
VEGA præsenterer
FØNS rammer VEGA med rå og ærlige fortællinger
Kontrasterne mødes i FØNS’ relaterbare rap, når han planter flaget i Lille VEGA den 25. september 2025.
FØNS er ærlighed og sårbarhed. Teksterne er relaterbare og musikken er rå og rammende. Bag kunstnernavnet gemmer sig Sebastian Føns, der siden 2023 har udgivet velmodtaget musik. Debutsinglen “Leve Med” blev udvalgt som Ugens Upcoming på P3.
2024 rummede hele to EP-udgivelser fra FØNS. Debut-EP'en Ridser I Lakken og opfølgeren Forplejning. Sidstnævnte udkom få dage inden FØNS’ første headliner-koncert i en propfyldt Ideal Bar. Forplejning udforsker penge og designertøj, og har fokus på værdier og materialisme. Det er en autentisk kommentar på kapitalismen og giver et unikt indblik i FØNS’ rejse som musiker i Danmark. GAFFA roste EP’en med overskriften:
“Lovende dansk undergrundsrapper giver indtryk af overskud”.
Efter et brag af en debutkoncert i Ideal Bar, er FØNS nu klar til at vende tilbage til VEGA med nærvær og energi. Med træk fra hiphop og R&B vil musikken resonere blandt lytterne, når FØNS reflekterer over ungdommens skarpe kontraster i Lille VEGA. Aftenens temaer går fra håb og drømme til tvivl og modgang, mens lyden har til formål at både fange og udfordre publikum.
Fakta om koncerten:
FØNS (DK)
Torsdag den 25. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.