Gå til indhold
​Electronika-darlings giver ekstrakoncert i Lille VEGA til oktober

Pressemeddelelse -

​Electronika-darlings giver ekstrakoncert i Lille VEGA til oktober

VEGA præsenterer
Electronika-darlings giver ekstrakoncert i Lille VEGA til oktober
Billetterne blev revet væk til koncerten med anmelderroste Lydmor & Bon Homme i april. Duoen er en vaskeægte succeshistorie om to musikere, som sammen genopdager musikken. Fællesprojektet er den perfekte kombination af disco, klubmusik og 80’ernes elektroniske popatmosfære. 

En fløjelsblød og indbydende baritonstemme indtager lydbilledet og bliver omfavnet af en fin og lys lethed. De pulserende beats efterlader dig med en følelse af, at du bare må danse med. Det er lyden af Lydmor & Bon Homme. Bag projektet gemmer sig Tomas Høffding (WhoMadeWho) og Jenny Rosander, som begge er etablerede solonavne på den danske musikscene.

Lydmor har imponeret anmeldere og publikum med to soloudspil, A Pile of Empty Tapes (2012) og Y (2015). Albums, som begge viste, at sangerinden kender sit håndværk og har en naturlig musikalitet. Hendes mandlige modstykke har ligeledes sluppet to mindeværdige electropop-plader på egen hånd, Bon Homme (2010) og A Life Less Fancy (2015).

Derfor kom det næppe som nogen overraskelse, at sammensmeltningen af den excentriske WhoMadeWho-basspiller og den erfarne producer og sangerinde skulle vise sig at være en bragende succes. I flere år har man kunnet opleve musikerne sammen ved liveoptrædener, men først i efteråret 2015 udgav Lydmor & Bon Homme første fællesalbum Seven Dreams of Fire. Med singler som “Things We Do For Love” og “Dream of Fire” inviterer duoen lytteren ind i deres skæve og fascinerende electronikaunivers.

Om den dugfriske single “Missed Out On Disco” siger duoen selv:

“En sang om, hvordan det var at opdage musik. Og genopdage den igen og igen. Vi husker alle en række øjeblikke, hvor vi hører noget musik for første gang, og ens verden eksploderer. Helt konkret her en sommereftermiddag alene hjemme med ny musik og hvidvin i haven. En skamløs popsang, skrevet for at løfte dagen for den, der hører den.”

Fakta om koncerten:
Lydmor & Bon Homme
Lørdag den 15. oktober 2016 kl.21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 140 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Lydmor & Bon Homme

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark