Pressemeddelelse -
Eklektisk program i Ideal Bar Live i oktober
Eklektisk program i Ideal Bar Live i oktober
Koncertprogrammet for Ideal Bar Live i oktober er fyldt med lækre oplevelser specielt, hvis man er musikalsk nysgerrig. Oktober måneds kunstnere er alle plukket fra det brede spekter af ny, opkommende musik, som Ideal Bar Live fokuserer på at præsentere. Man kan således både høre dansk eletro, old school rock ’n’ roll fra Sheffield samt følsom indiepop i løbet af måneden.
Soffie Wiemose / 18. oktober
Soffie Viemose er en del af den bølge af nye danske, elektroniske kunstnere, som er på vej frem, og det er svært at komme uden om den unge sangerindens talent. Hendes evne til at kombinere minimalistiske, melankolske beats med fængende melodier er faldet i god jord hos anmelderne.
På trods af at hun indtil videre kun har udgivet en ep (Soffie Wiemose, 2011), har hun i 2012 spillet på Roskilde Festival og været udvalgt til VEGAs Udvalgte. Under Roskilde Festivalen indspillede Soffie Wiemose en live-version af sangen ”Cave”, der er at finde på en hendes kommende debutalbum.
Læs mere og køb billet til koncerten med Soffie Viemose i Ideal Bar
The Crookes / 19. oktober
Dagen efter Soffie Viemoses elektroniske koncert skifter programmet i Ideal Bar Live stil og inviterer til en smagfuld blanding af indiepop, rock og et stænk retrolyd på en god bund af britisk forstadsrealisme. De fire unge fyre fra Sheffield indtager Ideal Bar med deres seneste album Hold Fast, hvorfra singlerne ”Maybe In The Dark” og ”Afterglow” har været gedigne hits for kvartetten.
The Crookes lever fuldt ud op til prædikatet indie-band, idet de grundlagde deres karriere ved turnere, nærmest inden de havde udgivet debutalbummet. Derfor har bandet også spillet over 200 koncerter over det meste af verden i dets fireårige levetid.
Læs mere og køb billet til koncerten med The Crookes i Ideal Bar
The White Album og In Memoirs / 24. oktober
The White Album beskriver sig selv som et band, der består af tre meget gode venner, der alle har et stort skæg og meget store hjerter. Bandet trækker på inspiration fra folk og indierock, og det kan blandt andet høres på singlerne ”Another” og ”The Line” med dertilhørende lækker sommerinspireret video. The White Albums debutep, Conquistador, er netop udkommet.
Bag navnet In Memoirs finder man Morten Filipsen, der med sine følsomme indiepop-sange har opnået status som en vaskeægte Barometer-darling.
Førstesinglen "Hiding Here With Us" røg direkte ind på førstepladsen på Det Elektriske Barometers hitliste efterfulgt af single nr. 2, "This Is The Sound", som lå der de efterfølgende otte uger.
Læs mere og køb billet til koncerten med The White Album og In Memoirs i Ideal Bar .
Soffie Viemose - To The Woods
The Crookes - Yes, Yes We're Magicians
In Memoirs - The Tiger Complex
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.