Gå til indhold
Den amerikanske R&B-hitmager Jeremih bringer sin Birthday Sex til VEGA

Pressemeddelelse -

Den amerikanske R&B-hitmager Jeremih bringer sin Birthday Sex til VEGA

VEGA & Live Nation præsenterer
Den amerikanske R&B-hitmager Jeremih bringer sin Birthday Sex til VEGA
Platinsælgende hits som ”Birthday Sex”, ”Don’t Tell ’Em” og senest ”Planes” har gjort den amerikanske sanger Jeremih til et af de absolut hotteste R&B-navne i verden lige nu. Den 6. februar i Train og 7. februar i Store VEGA kan danskerne endelig opleve ham live.

Til Danmark med nyt album på vej
Ikke alene kan man se frem til at opleve Jeremih på dansk grund for første gang. Man kan også glæde sig til at høre nye sange til koncerterne i Train og VEGA. Jeremih arbejder nemlig netop nu på sit tredje album, Late Nights, der er sat til at udkomme i løbet af 2015. Det imødesete album følger op på debuten Jeremih (2009) og All About You fra 2010. Der er altså gået næsten fem år siden seneste album fra Jeremihs hånd. Der er dog allerede blevet teaset godt og grundigt for det kommende album med de tre stærke singler ”Don’t Tell ’Em”, ”Planes” og "Tonight Belongs to U!"

Stribe af radiohits
På sin Facebook har Jeremih skrevet; ”I can make a great sex song anytime I want, without even saying a body part, without saying anything that would be omitted on the radio. Somehow I’ve just been given that ability”. Om det skyldes denne evne er ikke til at sige, men faktum er i hvert fald, at Jeremih har et særligt flair for at skrive hede numre, der får tung radiorotation.

Hans første single, ”Birthday Sex”, blev et kæmpe hit og gik nr. 1 på den amerikanske singleliste for R&B, ligesom den solgte til platin. Siden er det blevet til yderligere tre singler, der har solgt til platin, heriblandt ”Down on Me” og ”Don’t Tell ’Em”, der faktisk solgte til dobbelt platin i USA. Sidstnævnte og ”Birthday Sex” har også været store hits herhjemme, hvor de er blevet spillet flittigt på P3 og også har fået fine hitlisteplaceringer. Netop nu rangerer Jeremih også højt på hitlisterne både herhjemme og i udlandet, idet han er gæst på Natalie La Roses populære single ”Somebody”.

Nomineret til adskillige priser
Udover succes på alverdens hitlister kan Jeremih også bryste sig af anerkendelse fra musikbranchen. Han har således været nomineret til musikpriser, heriblandt American Music Awards, MOBO og Billboard Music Awards. Specielt for debutalbummet Jeremih, hvormed han han var nomineret som ”Soul/R&B Breakthrough Artist” til AMA og ”Best R&B/Soul Act” til MOBO i 2009.

Nu kan danskerne se frem til at opleve den talentfulde R&B-sanger live, når han gør klar til at forføre i Train og Store VEGA til februar.

Fakta om koncerten i VEGA
Jeremih (US)
Søndag den 7. februar kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
260 kr. + gebyr
Forsalget starter onsdag den 4. november kl. 10 via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark