Pressemeddelelse -
Conan + UN + Sixes fedter VEGA ind i tung distortion
VEGA præsenterer
Conan + UN + Sixes fedter VEGA ind i tung distortion
Den 28. oktober buldrer et massivt doom/sludge-tog gennem Lille VEGA, hvor britiske Conan fører an i frontalangrebet.
Forbered dine ører på at ramme distortion-muren, når britiske Conan sammen med amerikanske UN og Sixes mosler løs med tung doom og sludge.
Conan
Den monumentalt brutale trio, der udgør Conan, fastholder et knivskarpt og jernhårdt greb om deres uber-synkroniserede power-akkordændringer og temposkift i det uhellige møde mellem bas, trommer og guitar. To trætte, men trodsige mænd bærer opgaven med at sørge for vokalerne til de nederdrægtige tanker, det bombastiske Conan-univers udgøres af. Hør brølet til hulemands kamp-doom. Lugt stanken af spildt blod. Hyld Conan!
UN
Amerikanske UN fik massiv anmelderros for deres andet album Sentiment (2018). Roser fra både Decibel Magazine, Metal Injection, Revolver Magazine, Stereogum og m.fl. gjorde albummet til det års mest søgte doom-album. Bandet holdt sig ikke tilbage, da de dykkede ned i dystre emner som tragedie, sorg og isolation. De forsynede hver en tone med et formål, og det resulterede i overvældende bølger af tordnende doom og emotionelle soniske lydlandskaber. I en mix af post rock, shoe-gaze og funeral doom undersøger UN det poetiske i den skrøbelige menneskelige eksistens.
Sixes
De seneste tre år har Sixes spredt deres kulsorte doom/sludge, som skabes fra en aggressivt deprimerende lyd inspireret af misbrug og elendighed. Bandets værdisæt tager udgangspunkt i erklæringen ”Worship Amps Not Gods”. Deres debutalbum, Methistopheles, udkom sidste år til roser hos hjemlandets stoner og doom-anmeldere.
Fakta om koncerten:
Conan (UK) + UN (US) + Sixes (US)
Mandag d. 28. oktober kl. 19.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Conan + UN + Sixes.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.