Gå til indhold
Black metal-brag i VEGA

Pressemeddelelse -

Black metal-brag i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer:
Black metal-brag i VEGA

Fyld drikkehornet og kom til et episk black metal-brag i Lille VEGA den 28. oktober, når Gaahls WYRD, SAOR, GAEREA hylder mørket.

Gaahls WYRD
Når den karismatiske vokalist og komponist Gaahl svinger mørkets taktstok i front for Gaahls WYRD, åbnes vejen til episke momenter af blastbeats, sønderlemmende guitarriffs og vanvittige growl-præstationer.

I 2019 udgav det norske band deres længeventede debutalbum Gastir-Ghosts. Et album, der ifølge bandet viser en solid forankring i ekstremmetal, hvor majestætiske riffs og guddommelige vokaler følges ad lukt til helvede.

Gaahl er kendt som en af Norges mest omtalte og respekterede metalmusikere. Hans arbejde i bands som Trelldom, Gorgoroth, Wardruna og God Seed er blevet betragtet som noget af det bedste, black metal-scenen har at byde på.

SAOR

Andy Marshall har siden 2013 under navnet SAOR skrevet atmosfærisk black metal, som inkorporerer elementer fra den keltiske musiktradition. Han dykker dybt i lyriske temaer, der er funderet i litteratur, landskaber, historie og naturen.

Med en besætning af talentfulde sessionsmusikere omkring sigi studiet indspillede Marshall debutalbummet Roots i bandets åbningsår og fulgte den op med pladen Aura i 2014. I 2019 udgav han det eminente album Forgotten Paths.

GAEREA

GAEREA
er en black metal-kvintet fra Portugal. Bandet spirede frem i begyndelsen af 2016 og udgav deres første ep samme år. Ep'en fik mange roser fra den verdenspressen, og der gik ikke lang tid, før deres første fuldlængde album Unsettling Whispers så dagens lys i 2018.
GAEREA er kendt for at sammenvæve andre genrer som hardcore og sludge i deres tusmørke af slagkraftig black metal.

I 2020 udgav de deres tredje udspil i form af albummet Limbo. Heavymetal.dk skrev i storrosende vendinger om det mesterlige album:

“Limbo er et kunstværk; det er for post-black, hvad Master of Puppets er for thrash metal. Det er store ord, det forstår og erkender jeg, men mindre kan simpelthen ikke gøre det. Det er et smukt og dybt værk, der virkeligt formår at formidle smerte og lidelse igennem musik.”

Fakta om koncerten:
Gaahl WYRD (NO) + SAOR (UK) + GAEREA (PT)
Fredag den 28. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 195 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 11. februar kl. 11.00 via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster.
Læs mere om koncerten med Gaahls WYRD, SAOR og GAEREA.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark