Pressemeddelelse -
Australsk crooner med en fortid i Tame Impala
VEGA præsenterer
Australsk crooner med en fortid i Tame Impala
Med en drink i den ene hånd og butterflyen løst hængende fremfører den australskfødte crooner Cameron Avery den 1. november sine romantiske serenader i Lille VEGA.
Den 10. marts udgav Cameron Avery det længe ventede debutalbum, som har fået titlen Ripe Dreams, Pipe Dreams. Første singlen ”Wasted on Fidelity” er et smukt, svingende beskrivelse af en udsvævende uklarhed efter et mislykket forhold. Ripe Dreams, Pipe Dreams er et ærligt indblik i en kunstners forsøg på at lindre ulykkelighed ved at leve et overfladisk liv i overhalingsbanen.
Averys kompositioner leder tankerne hen på karismatiske sangskrivere som Scott Walker og Nick Cave. Sangene emmer af soulfulde vibrationer, arrangementerne tager sit udgangspunkt i strygere samt blæseinstrumenter og ovenpå ligger Averys bløde baryton vokal, som leverer både mørke og lys. Avery balancerer på en fin linje mellem det sårbare og det potente i et 60´er inspireret lydunivers.
Karrieren startede i slutningen af 2000, hvor Avery for en periode gjorde sig som trommeslager i psych-rock bandet Pond. På opfordring af sin gode kammerat Kevin Parker fra indie-flagskibet Tame Impala, påbegyndte han arbejdet med soloprojektet The Growl i 2007. Det blev til et album fyldt med aggressiv, distorted, psykedelisk rock´n´roll og skæve vokaler.
Verdensturne med Tame Impala
Efter at have turneret i hele verden som bassist for Tame Impala, begyndte Avery at arbejde intensivt med at indkredse sin egen musikalske identitet, og hvad næste træk i karrieren skulle være.
Han fandt hurtigt ud af, at han ville lave sange, som lød som de gamle plader han elsker. Artister som Etta James, Elvis Presley og Frank Sinatra er iblandt referencerne. Avery besluttede at rejse til Los Angeles, hvor han arbejdede med producer og musiker Jonathan Wilson om projektet. Sangskriveren fortæller om processen:
“The whole landscape of the record changed in California,” Avery says. “I love the ambitious nature of Los Angeles. It’s a city that facilitates ambition. Also, the best recording studios are there; I love their history, and their sound.”
Fakta om koncerten
Cameron Avery (AUS)
Onsdag den 1. november, 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter den 21. juli kl 11.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Cameron Avery og køb billet.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.