Nyhed -
Sangerinden Ida Corr er ude med ny video
Den dansk-gambianske Ida Corr er ude med en ny video til sangen "Jungle Fever". Videoen er ude i forbindelse med Ida Corrs seneste album fra oktober med titlen Corr Values. Ida Corrs nye video "Jungle Fever" er skudt i sort/hvid og er centreret omkring sangens tekst og en yderst veltrænet mand, der ikke er bange for at vise sine muskler.
Ida Corr har gravet dybere
Corr Values er sangerindes fjerde album, og det er et album, hvor Ida Corr har skrællet lagene af sig selv og fundet ind til kernen af sin lyd. Som sangerinden selv siger:
"Jeg har gravet dybere denne gang, og jeg har skullet gennem mange processer og skrælle mange lag af, før jeg nåede ind til kernen af min lyd og de historier, jeg gerne vil fortælle. Det er en kerne af kontraster og kompleksiteter. Men det er min kerne. Min musik."
Dybe repetative beats
Albummet hylder Ida Corrs rødder og byder på dybe, repetitive beats, som er inspireret af tranceskabende stammerytmer og mere rene lyde fra den elektroniske musikverden. Dette beskriver netop "Jungle Fevers" lyd, så skru op for højtalerne og nyd det nye hit fra Ida Corr.
Videoen er filmet og redigeret af Paw Ager.Ida Corr / 21. marts i Lille VEGA - Læs mere og køb billet.