Gå til indhold
Jessie Wares nye video er kær med stort K

Nyhed -

Jessie Wares nye video er kær med stort K

Jessie Ware har netop sluppet videoen til hendes seneste single ”Sweet Talk”. I videoen er Jessie Ware blevet erstattet af en ekstremt kær miniudgave af hende selv.
 
Modsat Jessie Wares tidligere videoer har hun denne gang overladt hovedrollen i ”Sweet Talk” til en kær, miniudgave af hende selv.

Den lille pige er stylet til fingerspidserne, da hun forlader ”Mor-Jessie” for at tilbringe dagen i studiet med en miniature udgave af Wares producer Julio Bashmore. I studiet har de to børn en fest med indspilninger og madkrig.


Klassisk sangerinde a la Sade
Singlen er taget fra Jessie Wares meget roste debutalbum Devotion (2012), hvor hun kombinerer ultramoderne downtempo R&B og britisk electronica med den melodrama, vi kender fra klassiske sangstjerner som Sade og Whitney Houston.

Singlerne "Running" og "Wildest Moments" har allerede været store radiohits for sangerinden og sidste nævnte har allerede fået over seks millioner views på Youtube. Så det er en populær kvinde, der fylder Lille VEGA til februar.

Jessie Ware / 26. februar i Lille VEGA
Læs mere og køb billet til Jessie Wares koncert i Lille VEGA.


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark