Gå til indhold
Anerkendt instrumental  support til Daughn Gibson

Nyhed -

Anerkendt instrumental support til Daughn Gibson

Inden Daughn Gibson fylder Lille VEGA med sin brummende baryton og eklektiske countrysange, kan publikum fordybe sig i Brokebacks instrumentale univers. Bandet er bassisten Dough McCombs soloprojekt ved siden af karrieren i Tortoise og Elventh Dream Day.


Skrabet og effektfuldt
Der er i år endelig kommet et nyt album fra det alternative rockprojekt Brokeback. Efter en pause på ti år udkom Brokeback and the Black Rock i januar. Kompositionerne på albummet har bevæget sig fra tidligere albums elektroniske og jazzede inspiration til et mere simpelt udtryk.  De otte sange er i stedet indspillet i en simpel og skrabet bas-, guitar- og trommekonstellation.

De fire bandmedlemmer brugte næsten to år med ugentlige øve-dates på at spille sig frem til, hvordan albummet skulle lyde. Selv beskriver de det som et mix af trist Roy Orbison, Erik Satie og Ennio Morricones fornemmelse for musikalske højdepunkter.
Lyt bl.a. til sangen "The Wire, the Rag and the Payoff". 

Daughn Gibson og Brokeback / 18. november i Lille VEGALæs mere og køb billet til koncerten 


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark