Gå til indhold
Jens Holm Binger, CFO for Unit IT. Foto: Unit IT/PR.
Jens Holm Binger, CFO for Unit IT. Foto: Unit IT/PR.

Pressemeddelelse -

Ny CFO fuldender ledelsen hos Unit IT

It-virksomheden Unit IT fuldender sit ledelseshold med Jens Holm Binger, som fra 15. januar indtræder som ny CFO. Han skal levere på opbygningen af virksomhedens finansteam, som understøtter Unit ITs ambitiøse vækstplaner de kommende år. Han kommer fra en stilling som Head of Investor Relations, FP&A and Sustainability hos Green Hydrogen Systems.

Med høje ambitioner om både organisk samt opkøbsorienteret vækst, skal ny økonomidirektør hos Unit IT, Jens Holm Binger, levere på backoffice-funktionerne til at understøtte den rejse.

Det danske it-selskab leverede i seneste regnskab en omsætning på over en kvart milliard kroner, en vækst på 14 procent over året før, og det er disse tal, som CEO Jess Julin Ibsen gerne vil øge markant over de kommende år.

”Unit IT står et utroligt stærkt sted i det danske marked, og med tilføjelsen af Jens Holm Binger som ny CFO er ledelsesholdet endeligt sat. Men vi hviler på ingen måde på laurbærrene og det er ingen hemmelighed, at vi har store ambitioner for vores fremtidige vækst, en rejse, som vi er rigtig glade for, at Jens Holm Binger har sagt ja til at være med på,” siger Jess Julin Ibsen, CEO for Unit IT, og tilføjer:

”Jeg kender Jens fra tidligere samarbejder og ved, at han både personligt og fagligt er det helt rigtige match til ledergruppen. Samtidig kommer hans kompetencer og erfaringer fra blandt andet rollen som regional CFO for NNIT i Kina til at være et stærkt match med de muligheder, som vi i Unit IT ønsker at udforske.”

Unit IT har hovedkontor i Middelfart, og driver derudover fem kontorer over hele Danmark.

Stærk erfaring til posten

Jens Holm Binger har mere end 10 år erfaring fra it-branchen, hvor han har arbejdet med forretningsoptimering gennem flere forskellige roller i den globale it-virksomhed NNIT. Herfra har han opbygget en bred pallette af erfaringer for rapportering, investering og profitabilitet. Blandt andet under en toårig udstationering for NNIT i Kina, hvor en af opgaverne var implementering af en ambitiøs vækststrategi. Senest har han i sin stilling hos Green Hydrogen Systems i særdeleshed arbejdet med opbygningen og udviklingen af økonomifunktionen, med et særskilt fokus på bæredygtighedskrav. Et område, som kommer til at fylde mere også hos Unit IT.

”Jeg er utroligt glad for at komme ind i en virksomhed, hvor udvikling står så højt på agendaen. Jeg er dybt motiveret af den rejse, som Unit IT står overfor, og jeg ser frem til at løse opgaven med at skabe en stærk afdeling, som kan understøtte dette,” siger Jens Holm Binger, CFO for Unit IT og tilføjer:

Jens Holm Binger indtræder som en del af Unit ITs ledergruppe fra 15. januar. Her skal han indgå sammen med COO Allan Harding, CSO Morten Bugge samt CCO Dorthe Rix Nielsson.

Related links

Emner

Kategorier


Unit IT har i dag seks lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Selskabet har i dag seks lokationer fordelt over hele Danmark og ansætter 150 medarbejdere. Virksomhedens robuste familieejerskab sikrer vished, kontinuitet og stabilitet, mens også et tæt samarbejde med internationale søsterselskaber fastholder Unit IT i industriens front. 

Unit IT er en del af den danske, familieejede A/S United Shipping & Trading Company (USTC). USTC-gruppen har aktiviteter inden for olie og energi, rederivirksomhed, shipping og dør-til-dør logistik, risikostyring, bilaktiviteter, IT, vedvarende energi samt miljø og genanvendelse. USTC-gruppen har for nuværende mere end 165 kontorer i 40 lande og beskæftiger mere end 4.500 medarbejdere på verdensplan.

Kontakt

Mikkel Wenzel

Mikkel Wenzel

Pressekontakt Communications Officer Group Communications

Relateret materiale

Om Selected Car Group

Selected Car Group dækker tre forretningsområder: Selected Car Leasing, som specialiserer sig i leasing af biler i premium-segmentet, Selected Car Investment, som køber og sælger investeringsbiler over hele verden samt udbyder puljeinvesteringer, og Selected Car Collection, som huser en af Europas fineste bilsamlinger og eksklusive lokaler til møder, events og præsentationer.

Selected Car Group er i dag ejet af den danske shipping-familie Østergaard samt Lars Larsen Group.

Selected Car Group

Stensgårdvej 11-17
5500 Middelfart
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum