Gå til indhold
Jess Julin Ibsen, CEO for Unit IT. Foto: PR
Jess Julin Ibsen, CEO for Unit IT. Foto: PR

Pressemeddelelse -

Erfaren IT-profil med globale resultater skal være ny direktør i Unit IT

Gennem en karriere, der spænder over tre årtier, har Jess Julin Ibsendemonstreret imponerende resultater i en række ledende stillinger hos danske og internationale virksomheder. Fra 1. september skal han være ny CEO hos IT-selskabet Unit IT – et selskab i USTC-koncernen ejet af Østergaard-familien.

Jess Julin Ibsen har bevæget sig hjemmevant i adskillige danske og internationale koncerner gennem de sidste 30 år, hvor han har stået i spidsen for strategiske projekter og M&A aktiviteter for virksomheder i ind- og udland.
Jess Julin Ibsen efterfølger Mark Frihagen, som efter fem år som CEO i Unit IT skifter branche til bureauverdenen, hvor han skal være partner og CEO i B2B brand-bureauet Pravda i Aarhus.

Udskiftningen på CEO-posten kommer på et tidspunkt, hvor Unit IT står stærkt. Virksomheden har de seneste år været på en eksplosiv vækstrejse med flere opkøb og er nu klar til at fortsætte væksten gennem akkvisition.

”Med Jess Julin Ibsen får vi en ny, stærk CEO som har en dyb indsigt i IT-branchen og særligt det segment, som Unit IT arbejder med. Det giver Unit IT en unik position til fortsat at udvikle markedspotentialet. Jess har desuden demonstreret solide forretningsresultater qua sin store erfaring med strategi og udvikling i sine mange ledende roller i både ind- og udland, siger Nina Østergaard Borris, CEO, ejer af USTC samt bestyrelsesformand i Unit IT.

Jess Julin Ibsen har haft en mangfoldig karriere inden for særligt IT-industrien og med ledende stillinger i virksomheder som Itadel, NNIT, TDC og CSC. Som CEO for Itadel, gennemførte Jess Julin Ibsen en vellykket turnaround og vandt prominente kunder, før virksomheden blev solgt til IT Relation A/S. I dag er han bestyrelsesmedlem hos Norlys Fibernet A/S, Norlys Fiber Infrastruktur A/S og FastPass Corp.

Under Mark Frihagens ledelse har Unit IT udvidet forretningen betydeligt og foretaget flere succesfulde opkøb – senest af solvo it. Desuden blev Unit IT kåret som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed i 2020, og sidste år vandt de Partner to Watch prisen for IT-sikkerhed.

Nina Østergaard Borris siger: ”Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Mark som udover at være en dygtig IT-strateg også har et stort corporate hjerte, som banker for stærk kultur. Han har sat et tydeligt aftryk på Unit IT og har en meget stor andel i, at vi evner at fastholde både medarbejdere og kunder markant længere end andre selskaber i et stærkt konkurrencepræget marked.”.

Både Mark Frihagen og Jess Julin Ibsen har første arbejdsdag i de nye stillinger 1. september.

Related links

Emner

Kategorier


Unit IT har i dag seks lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Virksomhedens robuste familieejerskab sikrer vished, kontinuitet og stabilitet, mens tæt samarbejde med internationale søsterselskaber fastholder Unit IT i industriens front. 


Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø & genbrug – og er repræsenteret i 40 lande med flere end 4.300 ansatte. 

Kontakt

Mikkel Wenzel

Mikkel Wenzel

Pressekontakt Communications Officer Group Communications

Relateret materiale

Om Selected Car Group

Selected Car Group dækker tre forretningsområder: Selected Car Leasing, som specialiserer sig i leasing af biler i premium-segmentet, Selected Car Investment, som køber og sælger investeringsbiler over hele verden samt udbyder puljeinvesteringer, og Selected Car Collection, som huser en af Europas fineste bilsamlinger og eksklusive lokaler til møder, events og præsentationer.

Selected Car Group er i dag ejet af den danske shipping-familie Østergaard samt Lars Larsen Group.

Selected Car Group

Stensgårdvej 11-17
5500 Middelfart
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum