Pressemeddelelse -

"Vi fik flot, nyt mødested og legeplads til børnene"

Afdelingsformand Egon Hansen kunne ikke være mere tilfreds: "Uno har skabt et flot projekt og monteret det til punkt og prikke. Vi er meget glade for resultatet."

Boligforeningen Ungdomsbo hører til de største i Esbjerg. Den er grundlagt efter krigen i en tid med stor bolignød i Esbjerg, og navnet henviser til, at lejlighederne primært var tiltænkt unge børnefamilier. Når man i dag besøger afdeling på Stengårdsvej i bydelen Jerne, så er der stadig mange børn i bebyggelsen, fortæller formanden.

"Bygningerne her er fra 1967, og vi har 86 lejligheder i vores afdeling," oplyser Egon Hansen, afdelingsformand siden 1995. "Jeg vil tro, at der bor langt over 100 børn alene i vores afdeling, og derfor var det også et reelt problem, da vores gamle legeplads ikke var tidssvarende længere. Her på stedet bliver legepladserne virkelig brugt."

Situationen gav anledning til nogle diskussioner mellem afdelinger og beslutningstagerne i boligforeningen, der i øvrigt er den største i byen med i alt 3.450 lejligheder i porteføljen. Der var først sat penge af til en ny legeplads i 2013, men alle kunne se det fornuftige i at fremrykke investeringen, så man fik en sikker legeplads, der kunne bidrage til at gøre området attraktivt.

God og tæt dialog med Uno Koncept

"Vi fik et godt oplæg fra Uno Koncept og deres konsulent, Anders Sigvardt. Det blev vi lidt forelskede i, fordi de lyttede til vores ønsker og lod til at levere meget solide produkter med lang levetid. Jeg tog en rundtur til nogle af de andre legepladser fra Uno, der havde mange år på bagen, og det overbeviste mig om, at de kunne levere en god og langtidsholdbar løsning til os," siger formand Egon Hansen.

Opgaven blev udbudt, flere bød ind, men i sidste ende var det Unos løsning og priser, der fik det grønne lys. I arbejdet med at planlægge, montere og færdiggøre løsningen spillede inspektøren fra boligforeningen også en vigtig rolle som overordnet ansvarlig.

"De har leveret en fint stykke arbejde og har haft gode håndværkere og montører på opgaven," fastlår Erik Boyschau, som er inspektør for afdeling 13 og to andre afdelinger i Ungdomsbo. "Det praktiske samarbejde omkring projektering og udførelse kan jeg ikke sætte en finger på, og det færdige resultat er overbevisende. Det er også 'godkendt' af afdelingens børn."

Nyt mødested med sjove udfordringer

"Håndværkerne fra Uno var dårligt taget af sted, før alle ungerne tog legepladsen i besiddelse," supplerer formand Egon Hansen fra afdeling 13. "Pladsen er solidt bygget og inspirerende med et centralt tårn og rigeligt med udfordringer. Svævebanen er vildt populær, og jeg har tit set, at der er kø for at prøve den. Det er dejligt, når man nu har været med til at tage beslutningen."

Fitnessredskaberne er nyt tiltag, der kom til undervejs i processen. Det er foreningens håb, at de kan inspirere unge og voksne til at få sved på panden i det nye anlæg. "Vi har suppleret med de tre motionsredskaber for udvide vores tilbud til beboerne, og det har de også taget godt imod," slutter Egon Hansen.

...........................................................

For flere billeder, venligst kontakt Sara Eklund, Marketing Manager, UNO
E: se@uno.dk, T: 23 29 25 55

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • boligforeningen ungdomsbo
  • erik boyschau
  • egon hansen
  • esbrjerg
  • legeplads esbjerg
  • legeplads ungdomsbo
  • uno koncept
  • uno koncept a/s
  • uno
  • fitnessredskaber
  • fitness
  • legepladserne
  • motionsredskaber
  • legepladser
  • sara eklund

UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.


Kontakt

Sanne G. Bay

Pressekontakt Marketingchef +45 61 45 46 49
Media Content Panel
Ny legeplads i Boligforeningen Ungdomsbo, Esbjerg
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Nyt mødested for over 100 børn
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Nyt mødested for over 100 børn
Licens:
Brug i medier
Download