Gå til indhold
Rige lande opnår rekordhøj menneskelig udvikling, mens halvdelen af verdens fattigste lande er gået tilbage, viser FN’s Udviklingsprogram.

Pressemeddelelse -

Rige lande opnår rekordhøj menneskelig udvikling, mens halvdelen af verdens fattigste lande er gået tilbage, viser FN’s Udviklingsprogram.

Stigende politisk polarisering og mistillid resulterer i fastlåste løsninger på globale udfordringer. 


København, 13. marts 2024 - Ulige fremskridt i udvikling lader de fattigste i stikken, forværrer uligheden og øger den politiske polarisering på globalt plan. Resultatet er en farlig fastlåst situation, som vi hurtigt skal have løst gennem kollektiv handling, ifølge en ny rapport, som FN’s udviklingsprogram (UNDP) offentliggør i dag. 

UNDP’s 2023/2024 Human Development Report (HDR), med titlenBreaking the Gridlock: Reimagining cooperation in a polarized world”, afslører en bekymrende tendens: opsvinget i det globale Human Development Index (HDI) - et summarisk mål, der afspejler et lands bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, uddannelse og forventet levealder - har været ufuldstændig og ulige. 

Det forventes, at HDI vil nå rekordhøjder i 2023 efter kraftige fald i 2020 og 2021. Men disse fremskridt er særdeles ujævne. Rige lande oplever rekordhøje niveauer i deres menneskelige udvikling, mens halvdelen af verdens fattigste lande stadig ligger på et lavere udviklingsmæssigt niveau end de gjorde før krisen. 

“Rapporten afslører en bekymrende stigning i uligheden i menneskelig udvikling, hvilket indikerer en omvending af den positive tendens fra de sidste to årtier med gradvis reduceret ulighed mellem rige og fattige lande. Vi bliver nødt til at udnytte vores indbyrdes afhængighed og vores kapacitet til at håndtere vores fælles og eksistentielle udfordringer og sikre, at folks forhåbninger bliver opfyldt”, siger Achim Steiner, chef for FN’s udviklingsprogram. “Denne blokering har en betydelig pris for befolkningen". Den manglende kollektive handling for at fremme indsatsen mod klimaforandringerne, digitaliseringen, eller fattigdom og ulighed er en hindring, ikke kun for den menneskelige udvikling, men forværrer også polariseringen og nedbryder yderligere tilliden til mennesker og institutioner verden over”. 

I 2023 opnåede alle 38 OECD lande en højere HDI-score sammenlignet med deres score i 2019. Ud af de 35 mindst udviklede lande har over halvdelen (18 lande) endnu ikke formået at komme tilbage til deres niveau for menneskelig udvikling fra 2019. 

Rapporten peger også på et voksende ”demokratiparadoks”: Mens ni ud af ti mennesker verden over støtter demokrati, viser rapporten, at over halvdelen af de globale respondenter udtrykker støtte til ledere, der kan underminere demokrati ved at omgå de grundlæggende regler i den demokratiske proces. Politisk polarisering er også et voksende problem med globale konsekvenser. Rapportens forfattere siger, at det sammen med en følelse af magtesløshed, giver næring til indadskuende politikker, som er i stærk modstrid med det globale samarbejde, der er nødvendigt for at løse aktuelle problemer.

“I en verden præget af stigende polarisering og splittelse, udgør det en alvorlig trussel mod vores velfærd og sikkerhed, hvis vi forsømmer at investere i hinanden. Protektionistiske tilgange er ikke i stand til at håndtere de komplekse, sammenkoblede udfordringer, vi står overfor, herunder forebyggelse af pandemier, klimaforandringer og digital regulering”, tilføjede Steiner. “Vores problemer er sammenkoblede og kræver lige så sammenkoblede løsninger. Ved at vedtage en mulighedsorienteret dagsorden, der med henblik på menneskelig udvikling lægger vægt på fordelene ved energiomstillingen og kunstig intelligens, har vi en chance for at bryde med det nuværende mønster og genskabe en forpligtigelse målrettet en fælles fremtid”. 

Hele rapporten er tilgængelig via dette link: https://hdr.undp.org/content/human-development-report-2023-24

Kontakt 

For mere information eller for efterspørgsel på et interview, kontakt: 

I New York: stanislav.saling@undp.org +1 347 653 1980 or victor.garrido.delgado@undp.org +1 917 995 1687

I Geneve: sarah.bel@undp.org +41 79 934 11 17

Om UNDP 

UNDP er den førende FN-organisation, der kæmper for at gøre en ende på den uretfærdighed, som fattigdom, ulighed samt klimaforandringerne fører med sig. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere, som strækker sig over 170 forskellige lande, hjælper vi nationer med at opbygge integrerede, varige løsninger for mennesker og planeten. Læs mere på undp.org eller følg os på @UNDP.

Om Human Development Report Office 

Human Development Report Office (HDRO) har som mission at fremme menneskelig udvikling. Målet er at bidrage til flere muligheder, flere valg og mere frihed. For at komme dette mål til livs, fremmer kontoret innovative ideer, støtter praktiske politiske ændringer og udfordrer konstruktivt politikker og tilgange, der begrænser menneskelig udvikling. Dette foregår i samarbejde med andre, så vi kan opnå forandring gennem skriftlig formidling og forskning, dataanalyse og fremstilling, støtte til nationale og regionale analyser og advocacy-arbejde. 

Emner

Kategorier


UNDP arbejder i 170 lande med at udrydde fattigdom, reducere ulighed og hjælper lande med at opbygge modstandsdygtighed overfor kriser og katastrofer. Som FN’s førende udviklingsorganisation spiller UNDP en vigtig rolle i at hjælpe nationer med at opnå verdensmålene.

Kontakt

Mette Fjalland

Mette Fjalland

Pressekontakt Kommunikations- og partnerskabsrådgiver +45 45 33 60 08
Camilla Stamp

Camilla Stamp

Pressekontakt 30500346

FN's Udviklingsprogram

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og bæredygtige udviklingsløsninger for mennesker og planeten.

UNDP Danmark

Marmorvej 51
2100 København
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum