Pressemeddelelse -
Tysklands søde juletid - altid lidt ekstra!
Elegante adventsdekorationer pynter i vinduer, butikker og på byens pladser. Lyskæder blinker i forhaverne og hen over gaderne. Glade melodier om rensdyrslæder blander sig med duften af julebag, ristede æbler og honningkager. Der er ingen tvivl om, at optakten til jul er en fryd for alle sanser. På hundredvis af julemarkeder mellem Østersøen og Bodensee sælger kunsthåndværkere deres varer, kor stemmer i, lokale delikatesser smelter på tungen og historiefortællere får smilet frem.
Her deler vi, hvor du kan finde særligt stemningsfulde julemarkeder ikke alt for langt væk fra Danmark - eller du kan selv søge efter et julemarked efter din smag nedenfor i vores søgeværktøj for julemarkeder i Tyskland.
Forkælelse for alle sanser
Spandaus gamle bydel danner den helt rigtige kulisse for et julemarked, der oser af tradition og nostalgi. Det er nærmest som at træde ind i en levende julefortælling, hvor middelalderens håndværk møder nutidens kreativitet. Her snor sig en labyrint af boder, der bugner af lokale specialiteter – fra sprøde halloumi-fritter til klassiske vafler. Foruden de kulinariske oplevelser kan du også besøge en charmerende julekrybbe og prøve kræfter med de mange spændende forlystelser.

Et rigtigt julebrøl
Braunschweigs ikoniske løve står vagt over byens hjerte, hvor et over 500 år gammelt julemarked hvert år forvandler området mellem domkirken og Dankwarderode Slot til et vintereventyr. Med sine omkring 130 boder og forlystelser tiltrækker markedet hundredtusinder af besøgende, der kommer for at nyde den magiske atmosfære, de mange unikke produkter og de talrige aktiviteter. Fra kreative adventsdekorationer og lækre julelækkerier til varme filt- og uldprodukter. For børnene er der også et rigt program med kreative værksteder, bagning, leg og kulturelle forestillinger, der sikrer en hyggelig dag for hele familien.

Maritim Middelalder
Bremen har to julemarkeder, der begge er værd at besøge. Det traditionelle julemarked ved rådhuset er kendt for sin centrale beliggenhed og historiske rammer. Men det er Schlachte-Zauber, der har vundet de flestes hjerter med sin særlige charme. Siden 2004 har dette julemarked ved Weser-promenaden budt på unikke oplevelser med omkring 85 middelalderlige træboder, maritime dekorationer og spændende installationer. Kombinationen af historie, tradition og kreativitet gør Schlachte-Zauber til et af Tysklands mest populære julemarkeder.

590 år og fuld af liv
En kolossal julestollen på over en kilometer og fem tons satte i 2022 endnu en rekord i Dresden. Striezelmarkt, der blev grundlagt helt tilbage i 1434, er hjertet af den tyske juletradition og tiltrækker hvert år utallige besøgende. I Dresden kan du opleve den magiske atmosfære, der opstår, når duften af varm gløgg og friskt bagt stollen blandes med lyden af julemusik. Det er ikke kun den kæmpe stollen, der imponerer. Markedet byder også på et væld af håndlavet julepynt fra Erzgebirge, glitrende juletræskugler, lækre Dresdner Pflaumentoffel og selvfølgelig masser af friskt bagt stollen. Med sin historiske charme og mangfoldige udvalg er Striezelmarkt en helt særlig oplevelse.
Voldgrav og julenisseværksted
Navnet Glücksburg Slot, der frit oversat betyder 'Lykkeslottet', lever i særlig grad op til sit navn i juletiden. Slottet ligger tæt på Flensborg og er let tilgængeligt med offentlig transport. I adventsweekenderne forvandles slotsgården til et levende julemarked med fokus på kunst og lokalt kunsthåndværk. Et andet blikfang er den magiske lyspark som i høj grad er et besøg værd. Der er også masser af gratis aktiviteter for børnene, såsom gavefremstilling og historiefortælling i julenisseværkstedet.

Jul så langt øjet rækker
Rostock har virkelig sat barren højt, når det kommer til julemarkeder. Byens imponerende 20 meter høje julepyramide er en af verdens største og har endda opnået en plads i Guinness Rekordbog. Men det er ikke kun pyramiden, der gør markedet specielt. Med over 200 boder og forlystelser, der strækker sig over flere kilometer, er Rostock julemarked det største i Nordtyskland. Fra et af sæderne i det høje pariserhjul kan du få en betagende udsigt over det glitrende lyshav, der breder sig fra Neuer Markt til Köpeliner Tor.
Find flere julemarkder her - indtast den by eller det område hvor du søger et julemarked.
God fornøjelse - vi ønsker alle en glædelig jul!

Related links
Emner
Om DZT
Det tyske turistråd (DZT) arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimaindsats for at repræsentere Tyskland som turistdestination og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og private partnere og brancheorganisationer udvikler DZT strategier og marketingkampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som rejsedestination og for at tilskynde turister til at besøge landet.
DZT's primære strategiske indsatsområder er:
* Gennemføre målrettede markedsundersøgelser og analyser af markedsspecifik kundeefterspørgsel i forhold til forskellige aspekter af rejser i forbindelse med bæredygtighed og kultur blandt dem med værdibaseret livsstil.
* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling.
* Øge kendskabet til Destination Germany-brandet og styrke brandets profil med fokus på bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.
Fokus på bæredygtighed og digitalisering
DZT fremmer fremtidsorienteret turisme i tråd med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.
For at gøre indkommende turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig følger vores organisation en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked.
DZT er en pioner, indenfor interaktive teknologier (virtual, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre konversationsgrænseflader samt kunstig intelligens-applikationer som chatbots. For at sikre, at turisttilbud er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer DZT den tyske turistindustris open-data/knowledge graph-projekt.
DZT har 25 udenlandske agenturer, som det administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.